KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

89 skulde den indskrænkes til at omfatte Læder alene, ansaa Skotøjsin# dustrien det for en Ulempe at faa en saadan Lov, og Læderindustrien vilde, heller ikke tiltræde den under saadanne Forhold, idet denne In# dustris Hovedinteresse for Loven var, at den skulde gavne dens Kun# der, Skotøjsfabrikanterne. Resultatet blev, at Loven ikke gennemførtes, og et af det konservative Parti fremsat Forslag til Kriseværn for nød# stedte Industrier i Alm indelighed var paa det Tidspunkt allerede for# kastet, og siden da har Skotøjsfabrikantforeningen været klar over, at der ingen Hjæ lp var at hente fra Staten, og det hvad enten Regeringen havde den ene eller den anden Farve. D en Indvending, man fra de mindre industrivenlige Politikeres Side altid mødte, var, at Told vilde fordyre Varerne, og at det nu tvært# imod gjaldt om at faa alting saa langt ned i Pris som muligt. Fra Foreningens Side besvarede man dette ved at henvise til Forholdene i Sverige, hvor Forhøjelsen af Tolden havde bevirket næsten fuldstæn# digt Ophør af Indførslen, men samtidig havde skabt en saa stærk inden# landsk Konkurrence, at Priserne var lavere end før, og til Importre# guleringsperioden, hvor Priserne ogsaa gik ned. Men saa blev det fra den anden Side hævdet, at Publikum i hvert Fald mistede den For# del, det havde ved at kunne købe det meget billige udenlandske Fod# tøj. Og dette var naturligvis rigtigt, men denne Fordel blev sikkert mere end opvejet af de ekstra Udgifter, som man havde til Arbejds# løshedsunderstøttelse, naar saa stor en D el af Skotøjet blev lavet i Udlandet. Endvidere hævdede Modstanderne af Krisetolden, at naar Prisforskellen paa det danske og det udenlandske Skotøj var større end Forskellen i Arbejdsløn, maatte det jo være, fordi de udenlandske Fabrikker var bedre indrettede, bedre ledede end de danske, og at Vejen derfor maatte være, at man for det første søgte at faa Arbejds# lønnen ned og dernæst moderniserede Fabrikkerne og indrettede sig paa at fremstille de lette og mindre gode Ting, som Publikum, særlig Damerne, vilde have, i Stedet for at lave Arbejdet saa solidt og godt som hidtil. Hertil svarede Industriens Repræsentanter, at man havde faaet Arbejdslønnen reduceret betydeligt stærkere end Prisniveauet, at de danske Fabrikker fik deres Maskiner fra de samme Maskinfabrikker, hvorfra Udlandets Maskiner kom, og at de i enhver Henseende var lige saa moderne og vel indrettede som de udenlandske. Under lige Forhold var man heller ikke bange for at tage Kampen op med Ud# landet, og man ønskede derfor ogsaa kun Statens Hjælp til at komme over den vanskelige Periode, der skyldtes den pludselige Valutastig#