KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

lende aftog meget faa Varer, idet Publikum holdt sig tilbage og ven* tede paa yderlig faldende Priser. Heri skete imidlertid nogen For* andring, da Efteraarssæsonen begyndte. Hudepriserne gik nu stærkt i Vejret, og Læderpriserne fulgte med, hvilket selvfølgelig bevirkede, at Skotøjspriserne ogsaa maatte stige. Udsigten hertil stimulerede de Handlendes Købelyst betydeligt, og Antallet af arbejdsløse Skotøjs* arbejdere gik i Efteraaret ned til 6 å 700, hvilket naturligvis gav de politiske Partier, der havde modsat sig Kriseværnsforslaget, Anled* ning til at pege paa, at Industrien nu trods alle pessimistiske Spaa* domme klarede sig særdeles godt. A t denne midlertidige Opblussen af Beskæftigelsesgraden ikke betød en varig Bedring, viste sig bedst af Indførselstallene, der Maaned for Maaned viste højere Tal end det foregaaende Aar, bortset fra de allersidste Maaneder i Aaret, hvor Indførslen allerede Aaret i Forvejen var saa stor, at den vanskelig kunde overgaas. Men det samlede Resultat af Indførslen i hele Aaret 1927 viste, at der af Læderfodtøj og Stoffodtøj med Gummisaal var indført noget over 1.200.000 kg. mod ca. 1.060.000 kg. Aaret i For* vejen, en Stigning, der for Læderfodtøjets Vedkommende faldt paa Czekoslovakiet og Holland og for Fodtøj med Gummisaal paa Tysk* land og U . S. A. Da Produktionen i 1927 var paa samme Størrelse som i 1926 eller omkring 1,6 Mill. kg., var den danske Industri alt* saa nu kommet ned paa at dække ca. 5 7 % af Landets Forbrug. Regeringen viste da ogsaa, da Rigsdagen atter traadte sammen i Oktober Maaned 1927, at den var klar over, at Skotøjsindustriens Stilling ikke var særlig gunstig, idet der fremsattes Forslag om For* bud mod Betyngning af Læder, ogsaa naar Læderet indgik som Be* standdel i færdigt Fodtøj. Forslaget blev af Industrierne modtaget med blandede Følelser. Man var fuldkommen klar over, at en Betyngnings* lov, rigtigt gennemført, kunde blive til stor Gavn for Skotøjsindu* strien, men med den Affattelse, Forslaget havde, kunde man ikke være helt sikker paa, hvorledes det vilde komme til at virke, da de egentlige Kontrolbestemmelser var henvist til en Bekendtgørelse, der skulde udstedes af Ministeriet. I Forening med Læderfabrikantforeningen udarbejdede man forskel* lige Ændringsforslag og tilstillede Folketingsudvalget disse. H vis disse Ændringer var blevet gennemført, var der ingen Tvivl om, at Loven var blevet af stor Betydning; men Regeringen var aabenbart selv ble* vet betænkelig ved Forslaget, og Handelens Organisationer proteste* rede energisk mod, at Loven kom til at omfatte færdigt Fodtøj; men