KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

F O R H I S T O R I E N

S aaledes som Forholdene har udviklet sig her i Landet, hvor den langt overvejende Del af Skotøjsindustrien har samlet sig i Køs benhavn, kan det ikke være andet, end at Foreningen af Kø* benhavns Skotøjsfabrikanters Historie i det store og hele maa blive den danske Skotøjsindustris Historie. Ifølge Forholdenes Natur maatte der selvfølgelig eksistere en Skotøjsindustri, før der kom en Skotøjs* fabrikantforening, men saa snart man virkelig kunde begynde at tale om en Skotøjsindustri af nogen Betydning, fandt Fabrikanterne ogsaa hinanden i et Samarbejde for de fælles Interesser. Industriens Begyndelse her i Landet var ikke lovende. Den første Fabrik oprettedes i 1874, den hed Københavns Skotøjsfabrik og var et Aktieselskab; men i Løbet af 6 Aar havde den opbrugt sin Kapital og maatte likvidere. Til denne Fabrik var i forskellige Egenskaber knyttet flere af de Mænd, der senere kom til at spille en Rolle som Fabrikanter, deriblandt S. Sørensen og W S c h å f e r . Sporene skræm* mede imidlertid ikke, idet daværende Skomagermester S. Jo h n s e n i 1879 oprettede en Fabrik, og det samme gjorde S. Sø rensen i 1880, da Københavns Skotøjsfabrik var ophørt, og inden længe fulgte W . S c h å f e r og M. G o l d s t e i n efter. Nu maa man ikke tænke sig disse Fabrikker i Lighed med Nutidens med deres lange Rækker af Maskiner og stærke Arbejdsdeling. Der fandtes paa de ældste Fabrikker ikke andre Maskiner end nogle Sy* maskiner med Fodkraft, en Stanse til Udhugning af Underlæderet og en Gennemsyningsmaskine, og hele Skoens Fremstilling var kun delt i 5—6 forskellige Arbejdsprocesser, medens man paa en moderne Sko* tøjsfabrik kan komme op paa et Antal af ca. 170 forskellige Arbej* dere, der har hver sit lille Arbejde at udføre, inden Skoen bliver færdig, og der anvendes op til 200 forskellige Maskiner. Men selv om Arbejdsdelingen endnu kun var gennemført i meget ringe Grad, bevirkede den dog i Forbindelse med, at Fabrikkerne producerede Standardvarer, at Fabrikkerne kunde producere langt billigere end Haandskomagerne, der maatte tage individuelle Hensyn overfor hver