KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

86 yderligere Oplysninger, og senere kom der den ene Gang efter den anden yderligere Forespørgsler. Man havde ventet, at Udvalget skulde kunne gøre sig færdig i Løbet af nogle faa Uger, men dette skete ikke, og da Industriraadets Repræsentant saa, hvor det bar hen, og at der ikke var Udsigt til et positivt Resultat, nedlagde han sit Mandat i Ud* valget. Det konservative Folkeparti mente nu, at der burde gøres noget, og stillede derfor et positivt Lovforslag om Værn mod Dump ing og om en midlertidig Krisetold for Læder*, Skotøjs* og Beklædningsin* dustrien, i alt væsentligt i Overensstemmelse med de Forslag, som de paagældende Industrier havde stillet. Forslaget kom til Behandling i Folketinget ved Paasketid, og Industriudvalget, der nu havde siddet i 3 Maaneder, havde stadig ikke ladet høre fra sig. Betænkningen kom først i September, da det hele var afgjort. Bestyrelsen gjorde alt, hvad der stod i dens Magt, forhandlede med Ministre og Repræsentanter for snart det ene og snart det andet Parti, og gav til Slut ogsaa Social* demokratiet Tilsagn om, at man var villig til at underkaste sig den samme Kontrol, som man havde været underkastet under Importregu* leringsperioden i 1922—23, samt at man, hvis Kriseværnet blev gen* nemført, vilde være i Stand til at nedsætte de d. 1. Juni gældende Priser med 5 % paah-Grund af den stærkere Beskæftigelse, der vilde blive Følgen af Kriseværnets Gennemførelse. Den socialdemokratiske Gruppe i Rigsdagen kunde til D els slutte sig til det konservative For* slag, men fremsatte forskellige Ændringsforslag, der bl. a. gik ud paa indgaaende T ilsyn med Fabrikkerne fra Statens Sidt samt Bestemmelser om, at de ved den særlige Krisetold indvundne Beløb skulde udbe* tales til Industrien og bruges til Nedsæ ttelse af Priserne paa de inden* landske Varer. T il Sikkerhed for Publikum skulde en gros Priserne stemples i de færdige Varer. Fra de kriseramte Industriers Side gen* nemdrøftede man nøje det socialdemokratiske Forslag, men mente ikke, at det lod sig gennemføre i Praksis. Prisstemplingen havde man kendt tidligere i Skotøjsindustrien, og skønt det dengang var Detailprisen, der stempledes, havde dette voldt store Besværligheder, saa snart Pri* serne forskød sig til den ene eller den anden Side, idet ensartede Varer var stemplet med forskellige Priser. Et Tilskud til Billiggørelse af Pri* serne vilde bl. a. gaa ud over de Handlende, hvis Varelagre øjeblikkelig vilde synke i Pris, og dette vilde særlig ramme de Handlende, der førte danske Varer. Man mente ogsaa, at Beregningen af T ilskudet vilde støde paa uovervindelige Vanskeligheder, idet de forskellige Fabrikker ikke alle udførte den samme D el af Produktionsprocessen. Man erkendte