KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

73 tede at stille sig overfor Industriens Nødraab. Saaledes som Forhob dene laa, kunde det forudses, at Regeringen ved Behandlingen af en saadan Forespørgsel vilde staa i allerstørste Fare for at faa et Mis* tillidsvotum , idet det konservative Parti ganske sympatiserede med Industriens Ønsker, og Regeringen fremsatte da et Forslag til Import* regulering for Skotøj og Tobak, hvilket Forslag i Løbet af ganske faa Dage gik sin Gang gennem Rigsdagen og blev ophøjet til Lov fra 1. August 1922. Importreguleringen var baseret paa et Kompensationssystem, saa* ledes at den, der ønskede at indføre Skotøj fra Udlandet, skulde præstere Bevis for, at han havde købt et vist Kvantum Skotøj paa danske Skotøjsfabrikker. H vis det var fra et valutastærkt Land, som f. Eks. England, kunde han faa Lov til at indføre lige saa meget, som han havde købt af dansk Skotøj, var det fra et valutasvagt Land, som f. Eks. Tyskland, kunde han kun faa Lov at indføre en Tiendedel af det Kvantum, han havde købt i Danmark, for Czekoslovakiet sattes Forholdet dog til en Femtedel. Administrationen af Importregulering gen henlagdes til Handelsministeriets Skotøjsudvalg, der i Forvejen havde med Paploven at gøre, og dette var nu blevet udvidet ogsaa med en Repræsentant for Arbejderne og blev senere yderligere ud* videt med en Repræsentant for Foreningen af Repræsentanter for udenlandske Skotøjsfirmaer, og samtidig fik Skotøjsarbejderforbundet én Repræsentant til, saaledes at Udvalget tilsidst bestod af to Repræsen* tanter for Fabrikanterne, to for Arbejderne, to for Skotøjs*Detailhan* delen og to for Skotøjs*en Gros*Handelen foruden Formanden, der paa det daværende Tidspunkt var Kontorchef H elper i Handelsmi* nisteriet, og en Repræsentant for Justitsministeriet og en Repræsentant for Toldvæsenet. I Udvalget førtes lange Diskussioner om, hvorledes man nu skulde forholde sig med det Skotøj, der var bestilt, inden Loven traadte i Kraft, idet man selvfølgelig fra Handelens Side gerne vilde have alt dette ind uden Kompensation, medens man fra Indu* striens Side ønskede, at Lovens Bestemmelser skulde træde i Kraft snarest muligt, da det var meget store Kvanta, der var bestilt. Til Slut fandt man dog et Kompromis, hvorefter alt, hvad der maatte skønnes at være bestilt i god Tro, altsaa saa tidligt, at det ikke skøn* nedes at være for at omgaa Loven, fik Lov til at gaa ind uden Kom* pensation. Systemet virkede imidlertid ikke ret længe. Det var ogsaa noget tungt at arbejde med, og Importørerne beklagede sig, og de uden*