KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

72 at nøjes med en Nedsættelse af 12 °/„ i Tilfælde, hvor Lønningerne skønnedes i Forvejen at ligge særlig lavt, hvilket for Skotøjsindu* striens Vedkommende kun fik Indflydelse paa et Par af de mindst be* tydende Prislister, nemlig Prislisten for vendt Skomagerarbejde og Haand* pinderprislisten. Overenskomsten medførte endvidere en Nedsæ ttelse af Betalingen for Overarbejde og en Mulighed for, at Overenskom* sten kunde faa flere Aars Varighed, idet der indførtes den Bestem* melse, at hvis Parterne inden 1. August blev enige om at forlænge Overenskonmsten 1 Aar, skulde Lønningerne ikke reguleres efter Pris* tallet før i Februar Maaned det følgende Aar, medens de i modsat Fald skulde reguleres i August med 1 % f ° r hver Procent, Pristallet var gaaet op eller ned. Skotøjsarbejderne vedtog Overenskomsten, og Ar* bejdet blev genoptaget d. 12. April. D e sædvanlige Foranstaltninger overfor de udenforstaaende Virk* somheder var naturligvis ogsaa trufne under Lockouterne baade i 1921 og 1922, og praktisk talt alle de uorganiserede Fabrikker fulgte Pa* rolen og udelukkede deres Arbejdere. Saaledes som Forholdene udviklede sig i Tyskland, hvor Valutaen faldt og faldt, var en Lønnedsættelse ikke tilstrækkelig til at klare Situationen. Overfor en indenlandsk Produktion i 1921 af ca. 1,1 M ill. kg. stod en Indførsel af ca. 540.000 kg., hvoraf 4 0 ° /0 fra Tyskland, medens den i de foregaaende Aar væsentligst var kommen fra U .S .A . I 1922 fortsattes Stigningen i Indførslen med stærke Skridt og naaede i Maj Maaned op til 133.000 kg., hvilket er det største Kvantum, der nogensinde er indført i en enkelt Maaned. Foreningen havde derfor ogsaa gennem Industriraadet fremsendt Forslag til Regeringen om en Begrænsning af Indførslen til det samme som før Krigen med T illæg i Forhold til Befolkningens Tilvækst, hvilket vilde sige omtrent 360.000 kg. pr. Aar, og en Ordning af For­ toldningen saaledes, at Værditolden ikke beregnedes efter den uden* landske Valutas Kursværdi, men efter den Købeevne, den havde i Hjemlandet, hvilket efter alt at dømme for Tysklands Vedkommende var 4 Gange saa meget. Man forsøgte at faa Skotøjshandlernes Or* ganisationer med paa denne Tanke. I Princippet var Landsorganisa* tionen heller ikke uvillig hertil, men ønskede den tilladte Import sat op til 450.000 kg., hvilket man ikke mente at kunne gaa med til fra Industriens Side. Regeringen viste sig imidlertid stadig mindre vel* villig; men i det rette psykologiske Øjeblik anmeldte Grev H o ls t e in i Folketinget en Forespørgsel til Regeringen om, hvorledes denne ag*