KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

68 Indførsel gennem Indførselsforbud eller Importafgift. Men Regeringen var absolut afvisende heroverfor. Derimod stillede den sig mere imøde* kommende med Hensyn til Forholdsregler mod Indførsel af særlig daarligt Fodtøj, men pointerede stærkt, at dette maatte ikke anses for nogen Venlighed mod Industrien, men som en Beskyttelse for Publi* kum, der ikke straks var i Stand til at afgøre før Købet om Fodtøjet var godt eller daarligt, og Resultatet heraf blev i Foraaret 1921 en Lov om Forbud mod Indførsel og Fabrikation af Fodtøj, der inde* holdt Pap og til D els Kunstlæder. Selv om denne Lov absolut ikke var uden Betydning og i Aarenes Løb sikkert har forhindret Indfør* sel af ret betydelige Kvanta daarligt Fodtøj, kunde en saadan Lov alene ikke klare Sagen, og man havde da ogsaa, inden denne Lov kom, ad anden Vej søgt at gøre Industrien mere konkurrencedygtig overfor Udlandet, nemlig gennem Nedbringelse af Arbejdslønningerne. Skønt Tiderne allerede var begyndt at blive daarlige i Efteraaret 1920, havde Skotøjsarbejderne til nogen Forbavselse for Fabrikanterne alligevel sagt Overenskomsten op, og da man kom under Vejr med, at der indenfor Forbundet holdtes Branchemøder hvor man nøje over* vejede de Krav om Forbedringer, der nu skulde stilles, fandt man sig foranlediget til paa et Møde med Forbundet at gøre dettes Ledelse op* mærksom paa, at det kunde Arbejderne godt spare sig. Der kunde ikke blot ikke være Tale om Forhøjelser, tværtimod skulde der denne Gang Nedsættelser af Lønnen til. Forbundet stillede sig ganske ufor* staaende heroverfor og havde her Støtte i D e samvirkende Fagforbund. D et hævdedes, at man under Opgangen altid var kommet bagefter med Lønstigningerne, og at der følgelig heller ikke kunne være Tale om at gaa ned med Lønningerne, før der var konstateret en meget væsentlig Prisnedgang, og det var der ikke endnu. Fabrikanterne fast* holdt imidlertid Kravet om ca. 25 °/0 Lønnedsættelse, og da der ikke viste sig nogen Mulighed for at opnaa Enighed, maatte man gaa til at erklære Lockout. Der var jo mange andre Fag, der stod i lignende Situation, og Forligsmanden tog selvfølgelig Affære og forsøgte gen* nem en lang Række Møder at finde et rimeligt Grundlag. D et mis* lykkedes imidlertid, og den 7. Marts traadte Lockouten i Kraft og varede til 14. April. Forligsmanden stillede under Lockouten et Mæg* lingsforslag for alle de interesserede Fag, der i det store og hele gik ud paa, at Lønningerne skulde nedsættes med de 13 Øre, der var blevet lagt paa i August 1920, idet dog nogle Fag, deriblandt Skotøjsindu* strien, fik større Nedsættelser. Dette Forslag forkastedes i de fleste Fag.