KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

K R I S E , O G I N F L A T I O N S T I D E R 1 9 2 1 - 1 9 2 5 .

S elv om Krigstidens Restriktioner nu var bortfaldet, betød dette ikke, at Bestyrelsen paa det merkantile Omraade kunde lægge Hænderne i Skødet. Opgaverne blev andre og paa en vis Maade de modsatte af, hvad de tidligere havde været. Under Krigstiden gjaldt det om at modarbejde altfor vidtgaaende Indgreb i Industriens For* hold fra Regeringens Side og at arbejde for de nødvendige Tilførsler fra Udlandet. Nu kom Bestræbelserne til at gaa ud paa at bevæge Re* geringen til at foretage Indgreb til Beskyttelse af Industrien og at arbejde mod de overhaandtagende Tilførsler fra Udlandet. Under Kri* gen havde der jo ikke været nogen Indførsel af Skotøj af Betydning, tværtimod havde der i et Par Perioder været en betydelig Udførsel; men aldrig saa snart var Krigen hørt op, før Indførslen igen begyndte. I 1919 var der kommet 235.000 kg., men dette Kvantum var ikke for* uroligende, da Udførslen i det samme Aar havde udgjort 166.000 kg. I 1920 var der praktisk talt ingen Udførsel, men en Indførsel paa ca. 500.000 kg., og denne Indførsel til billige Priser var i Forbindelse med det almindelige Prisfald i høj Grad medvirkende til at skabe ganske umulige Forhold for Skotøjsindustrien. Den københavnske Fabrikant* forening beskæftigede i Efteraaret 1920 ca. 3600 Arbejdere og var i Midten af 1921 nede paa ca. 1800, hvilket Tal dog mod Slutningen af Aaret var steget til 2400, og den ene Fabrik efter den anden gik i Styk* ker. Ikke mindre end 10 Medlemmer mistede Foreningen i 1921 af den Grund. Ogsaa den største Sammenslutning indenfor Industrien, A/S Ballin & Hertz, kom i ganske overordentlig store Vanskeligheder og maatte rekonstrueres. En stor Del af det, der indførtes, var Varer, der havde ligget oplagret i Frihavnen i længere Tid med Eksport til Rus* land for Øje, og da Tanken om at faa det afsat der var opgivet, blev det hele kastet ind paa det danske Marked til uhyre smaa Priser, der dog i mange Tilfælde var store nok i Forhold til Kvaliteten; men dette gjorde ikke Forholdene bedre. Foreningen gik da til Regeringen for at prøve, om det ikke var muligt at faa dæmmet op for denne

Made with