KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

65 det. Forbundet slog sig imidlertid ikke til Ro hermed, men førte Sagen frem til Den faste Voldgiftsret, hvilket det hellere skulde have ladet være med, idet Kendelsen gik ud paa, at der ikke forelaa noget om, at Paastanden om Blokade var rigtig. Naar Manden ikke kunde faa Arbejde, kunde det jo udmærket godt skyldes, at han havde faaet Ord for at være Urostifter, og, tilføjede Kendelsen, »efter det fore* liggende ikke med Urette«. Overenskomstfornyelsen i 1920 kom ogsaa paa Grund af Forhånd* linger mellem Hovedorganisationerne til at trække meget længe ud og fik sin Afslutning under de dramatiske Begivenheder i Paasken 1920 efter Ministeriet Zahles Afskedigelse og under Truslen om General* strejke. Da Pristallet yderligere var steget fra 211 i Juli 1919 til 242 i Januar 1920, var der ingen Vej udenom ret betydelige Forhøjelser igen, men denne Gang indlod man sig ikke paa en detailleret Gen* nemgang af Prislisterne, men nøjedes med at give dem Procenttillæg, der varierede fra 5—15%, hvorved man opnaaede, at alle Prislister skulde blive nogenlunde lige gode. Herved opfyldtes den ved Paaske* forliget mellem Hovedorganisationerne trufne Aftale om, at der ved Overenskomstfornyelserne hovedsagelig skulde tages Sigte paa at ændre forældede Bestemmelser og særlig lave Lønninger. Forbundet var for* øvrigt temmelig højt oppe under Forhandlingerne i dette Foraar og gav under Forhandlingernes Gang foruden Generalstrejkevarslet ikke mindre end 4 andre Strejkevarsler, hvoraf dog ingen blev effektive. For at give de mindre Fabrikker Adgang til at indføre Akkord ved Maskinerne, var der yderligere i Overenskomsten indført den Bestem* melse, at saadanne Fabrikker ogsaa kunde bruge Akkorderne, selv om én Arbejder skulde betjene flere Maskiner; men et fast Udvalg, be* staaende af 2 Repræsentanter for hver af Organisationerne, skulde undersøge Forholdene paa Fabrikkerne og om fornødent fastsætte, at ved* kommende Fabrik skulde betale et Procenttillæg til de gældende Ak* kordpriser. I dette Udvalg sad som Arbejdsgiverrepræsentanter I. C. M adsen og M. P. R asmussen . Udvalget havde i de første Par Aar meget at bestille og udførte et stort og godt Arbejde. Suppleant i dette Udvalg var P. A ndersen , der nu igen var indtraadt i Bestyrelsen, efter at I. D. N ielsen , da hans Funktionstid var udløben, ikke ønskede Genvalg. Det var iøvrigt nærmest formelt, at P. A ndersen havde været ude af Bestyrelsen i nogen Tid; man søgte alligevel hans udmærkede Assistance i alle mulige Akkordspørgsmaal, en Assistance, som ogsaa beredvilligt blev ydet.