KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

61 bejdstillæggene forhøjes. Man kunde imidlertid ikke uden videre for* høje Akkorderne med de fastsatte Procenter. De skulde alle have et Tillæg af mindst 25 %, og de mindre gode Akkorder skulde have mere, saaledes at Gennemsnitsforhøjelsen blev som ovenfor anført. Dette krævede en detailleret Gennemgang af samtlige Prislister, som varede meget lang Tid, og da man var naaet til Ende hermed, kom de Ar* bejdere, hvis Prislister man først var blevet færdig med, og forlangte

mere, fordi Dyrtiden atter var steget. Under alt dette trak Tiden ud, og man naaede ind i Okto* ber Maaned 1919, inden man en* delig var færdig med Prislisterne, ja, Prislisten for delt Arbejde i Pinderi og Pudseri var man endda ikke helt færdig med paa dette Tidspunkt.Tilskærerprislisten var vel nok den, som kom til at med* føre de største Vanskeligheder, idet Tilskærerne for at gennem 5 tvinge nogle ganske meningsløse Forhøjelser i August Maaned iværksatte en ganske ulovlig Strejke hos næsten alle Medlem* merne. Denne Strejke varede ca. 14 Dage og blev øjeblikkelig mødt med et Lockoutvarsel.Først samme Dag, som Lockouten skulde træde

i Kraft, lykkedes det Forbundet at faa Tilskærerne talt nogenlunde til Rette, og efter at have faaet 1 Dags Udsættelse af Lockouten lykke* des det at faa Tilskærerne til at gaa i Arbejde. Ved en derefter fore* tagen Forhandling maatte Tilskærerne gaa bort fra deres meningsløse Krav og fik nogle Tillæg, som de lige saa let kunde have opnaaet uden Strejke. Allerede inden den sidste Prisliste var færdig, havde De samvir* kende Fagforbund overfor Arbejdsgiverforeningen stillet Krav om Dyr* tidstillæg i Lighed med Augustreguleringen Aaret i Forvejen. Det lyk* kedes ikke at faa gennemført et ensartet Tillæg over hele Linien paa samme Maade som den Gang, men der blev forhandlet organisationsvis under Hovedorganisationernes Ledelse, og angaaende Skotøjsindustrien