KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

59 i Slutningen af Aaret lykkedes det at faa denne Strid ud af Verden, idet Forbundet frafaldt sin Modstand mod Eleverne. Da Forbundets Ønske om Forhøjelse af Dyrtidstillæget kom til Behandling i Efteraaret 1917, kædede man dette Spørgsmaal sammen med Overenskomstforhandlingerne, og dette resulterede i, at man for* nyede Overenskomsten for 1 Aar mod Ydelse af et Dyrtidstillæg af 90 Øre pr. Dag for voksne mandlige Arbejdere, 60 Øre for Kvinder og 30 Øre for unge mandlige Arbejdere, for Oktober Kvartal 1917 dog noget mindre. Dette Dyrtidstillæg skulde ikke udbetales direkte til Arbejderne, men indbetales til et Fond, som administreredes af et Fællesudvalg af Fabrikanter og Arbejdere, og til Julen 1917 og der* efter ved Udgangen af hver Maaned skulde de indgaaede Beløb for* deles efter saadanne Principer, at de, der tjente mindst, og de, der havde de største Forsørgerpligter, fik den største Andel. Regelen var den, at den højstlønnede Trediedel af Arbejderne fik 1 Portion, den mellemstlønnede Trediedel 2 Portioner og den lavestlønnede 3 Por* tioner, og hertil kom 1/2 Portion for hvert Barn under 15 Aar, som den paagældende havde Forsørgerpligt overfor. Ordningens Gennem* førelse kostede et ganske kolossalt Arbejde, og Variationerne i de Beløb, der tilfaldt de enkelte Arbejdere, var saa store, at de i en ikke ringe Grad udjævnede Forskellen mellem de dygtige og mindre dygtige. For Oktober Kvartal 1917 varierede Beløbene fra 18 til 108 Kr. pr. Arbejder. Man blev derfor enig om at gaa bort fra denne Ordning igen og udbetale de fastslaaede Beløb direkte. Ordningen havde for* øvrigt kun været gældende for den københavnske Fabrikantforening. Provinsfabrikantforeningen havde ikke villet være med hertil. Foruden Dyrtidstillægene blev der givet nogle smaa Forbedringer paa Akkor* derne, bl. a. til Tilskærerne, som dog ikke syntes at være tilfreds her* med og senere stillede Krav om yderligere Forhøjelser, fordi Materialet skulde være blevet vanskeligere. De fik Afslag, og derefter lavede de Obstruktion paa en Række Fabrikker; men det lykkedes dog at faa bragt dem til Ro uden større Kalamiteter, og man lovede dem, at de, naar Lønningerne i Flenhold til Overenskomsten skulde reguleres efter Pristallet i August 1918, skulde faa nogle smaa Indrømmelser, hvilket de ogsaa fik tilligemed Naadlerne, der havde faaet et lignende Løfte. Augustreguleringstillæget blev 1 2 Øre pr. Time for mandlige Arbej* dere og for faglærte Kvinder, medens andre Kvinder fik 8 Øre. Den Sammenslutning, der i 1916 havde fundet Sted mellem en Række Skotøjsfabrikker, var nu blevet udvidet yderligere, idet De forenede