KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

54 udsendes i et Kvantum af 1 å 200.000 Par, men dette Forslag blev afvist. Man havde ganske vist faaet Indtrykket af, at Grunden til Afvisningen var, at Antallet var for lille, og at, hvis man kom med et Tilbud paa 1 /2 Million, vilde det blive modtaget. Det lykkedes med stort Besvær at opnaa Enighed om et Forslag, hvorefter der skulde fastsættes Maksimalpriser for alle de Varer af Box og Heste* chevreau, som Skotøjshandlerne laa med paa Lager, og det samme skulde gælde for det, der var i Ordre af den Slags paa Fabrikkerne, og medens der brugtes af dette Kvantum, som man anslog til ca. 200,000 Par, skulde der optages Forhandling om Fremstilling af et lige saa stort Antal Maksimalstøvler af Hestechevreau og Blanklæder. Da man kom op i Kommissionen med dette Forslag, fik man imidlertid at vide, at dette nu ikke kunde anses for tilstrækkeligt. Publikum for* langte efter Kommissionens Mening nu, at der blev skredet ind overfor de ublu Priser paa Skotøj. Jacob forklarede overfor Kommissionen, at Priserne paa ingen Maade var ublu. Selvfølgelig var de steget stærkt, men ikke desto mindre var Danmark det Land, hvor Skotøjs* priserne laa lavest. Den fungerende Formand i Kommissionen, Direktør H e ilb u th , vilde slet ikke bestride dette, men erklærede, at Publikum troede, at Priserne var unaturligt opskruede, og det var tilstrækkeligt til, at Kommissionen skulde tage sig af Sagen, og der var ingen Vej udenom. Man maatte ind paa, at Priserne stempledes i Skotøjet. Pro* fessor B irck vilde absolut have, at det skulde være Fabriksprisen, der skulde stemples, hvilket vilde have betydet samtlige Skotøjshand* leres Ruin, da Publikum i Almindelighed ikke har nogen Forstaaelse af, hvilke Omkostninger der løber paa i Skotøjsforretningerne, og den Risikopræmie, der maa tages paa, at en hel Del af Varerne ikke kan sælges til normale Priser eller slet ikke kan sælges, og det lykkedes da ogsaa at blive fri herfor, idet det blev Detailprisen, der skulde stemples. Der blev fastslaaet en bestemt Avance, der for almindeligt Skotøj var 23 °/0, for Luksusfodtøj noget mere og for Børnefodtøj noget mindre, og dette blev lagt til Fabrikspriserne, og den saaledes fremkomne Pris stempledes i Skotøjet. Prisstemplingen var selvfølgelig meget generende for Skotøjshandlerne, f. Eks. derigennem, at Varer, der blev indkøbt til Supplering af en Ordre, fremkom til helt andre, i Begyndelsen langt højere og senere langt lavere Priser end Hoved* ordren. Det kunde saaledes ske, at en Kunde, hvis han skulde bruge Nr. 44, kom til at betale 57 Kr., medens han, hvis han kunde bruge Nr. 45, kunde nøjes med 45 Kr. Senere fik Skotøjshandlerne ogsaa