KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

53 bruge Klister, benyttede naturligvis Lejligheden til at kræve Tillæg til Lønnen i den Anledning. Fabrikant M. P. R asmussen fandt imidlertid en Metode, hvorefter man ogsaa kunde bruge vulkaniseret Gummi til Fremstilling af Cement, og dette var noget lettere at fremskaffe end Raagummi, selv om Prisen var umaadelig stor. M. P. R asmussen afstod sin Metode til Fabri# kantforeningen, og ved Henvendelse til Benzinnævnet lykkedes det at faa tilstrækkelige Kvanta Benzin eller Benzol stillet til Raadighed, og selv indkøbte man nogle Partier Gummi. Det overdroges til Nordisk Blacking Co. at fremstille Cementen, den saakaldte F#Cement, saaledes at man kunde forhøje Rationerne til Medlemmerne. Ganske vist maatte man ogsaa forhøje Priserne, da Gummi steg i en kolossal Grad. Det var en helt stor Forretning, Foreningen drev i de Aar. Det Parti Gennemsygarn, man overtog, blev solgt for 17—18.000 Kr., og af Gummi til F#Cement købte man ind for langt over 20.000 Kr. I Begyndelsen af 1918 meddelte Foreningen Ministeriet, at Maksi# malstøvlerne i Løbet af et Par Maaneder antagelig alle vilde være ud* leverede, idet man ikke vilde udsætte sig for Bebrejdelser for, at Pu# blikum nu ikke længere havde Lejlighed til at forsyne sig med billigt Fodtøj. Foreløbig skete der nu ikke noget fra Ministeriets Side, men i Juni 1918 begyndte Den overordentlige Kommission at tage Spørgs# maalet om en Regulering af Læder# og Skotøjspriserne op til Behand# ling. Den almindelige Regel var jo, at man begyndte med at prisre# gulere Raastofferne og endte med det færdige Produkt. Her gik man den modsatte Vej, idet man begyndte med at regulere Detailhandler# avancen og derefter gik baglæns, til man endte ved Læderet og Hu# derne. Der blev imidlertid givet Dispensation fra Udførselsforbudet for en Del Huder. Det var ganske vist kun som Kompensation for andre Varer, men det bidrog selvfølgelig alligevel til at vanskeliggøre Stillingen, idet oversøiske Huder jo ikke var til at faa, og de danske Huder fandtes i forholdsvis ringe Antal, efter at Kreaturholdet paa Grund af Foderknaphed var blevet indskrænket i en uhyre Grad. Den overordentlige Kommission begyndte med at kalde Skotøjs# handlernes Repræsentanter ind til et Møde og drøftede Situationen med dem, og senere kaldte den Fabrikanterne ind og opfordrede der# efter de to Parter til at træde sammen og se at blive enige om en fælles Indstilling om, hvad der skulde gøres. Det voldte en Del Be# svær at blive enige. Man havde overfor Den overordentlige Kommis# sion været inde paa Tanken om en ny Maksimalstøvle, der skulde