KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

51 Selv om de Opgaver, som Krigsforholdene førte med sig, selvføl* gelig lagde mest Beslag paa Bestyrelsen, fik man dog ogsaa Tid til at beskæftige sig med forskellige andre Forhold. Toldloven skulde snart tages op til Revision, og der udarbejdedes Forslag til ny Told* satser, hvor man selvfølgelig ønskede Tolden paa Skotøj forhøjet, medens man ønskede en lavere Told paa Læderaffald. Lærlingespørgsmaalet behandledes i disse Aar meget grundigt i et Udvalg med H. C. K ristensen som Formand. Man arbejdede ener* gisk for at faa Medlemmerne til at antage flere Lærlinge, og man fast* satte bestemte Lærlingelønninger. Der skete’ i Aaret 1916 en Sammenslutning mellem 10 større og mindre Skotøjsfabrikker i nær Tilknytning til A,/S M. I. Ballins Sønner. Alle Bestyrelsens Medlemmer undtagen Formanden var med i denne Sammenslutning, og som Følge deraf traadte de tre af Bestyrelsens Medlemmer snart efter ud af Bestyrelsen. Først udtraadte Næstfor* manden, C hr . S chou , og afløstes i Bestyrelsen af C. J. S ørensen , og nogle Maaneder efter udtraadte H. C. K ristensen og C. F. M uller , i hvis Sted valgtes M. N athansohn og I. C. M adsen . P. A ndersen valgtes nu til Næstformand. Allerede i Krigens første Tid havde der været Tale om, at der skulde fremstilles en Standardstøvle til en billig Pris. Den Gang havde Fa* brikanterne stillet sig afvisende overfor Tanken, men da Spørgsmaalet nu i Begyndelsen af 1917 kom frem igen paa Grund af, at Priserne stadig steg, gik man omend uden Begejstring ind paa Tanken og med* virkede loyalt for at faa det bedst mulige ud af det. Resultatet blev en Aftale med Ministeriet om, at Skotøjsfabrikanterne skulde lave 60.000 Par Maksimalstøvler til en bestemt fikseret Pris, der for Herre* støvlernes Vedkommende var 16 Kr., og Læderfabrikanterne skulde stille Hestechevreau til Raadighed til dette Kvantum til en Pris af Kr. 1,40 pr. Kvadratfod. Skotøjshandlerne paa deres Side skulde nøjes med en beskeden Avance, saaledes at Støvlen skulde kunne sælges til Publikum for I 8 V 2 Kr. Ingen af Parterne var begejstrede for Maksimal* støvlen, men man gik med hertil for ikke at udsætte sig for ved af* visende Holdning, at Mininisteriet eller den overordentlige Kommission tog Prisreguleringsspørgsmaalet op. Maksimalstøvlen (eller »Max*Emil* Støvlen«, som Folkevittigheden døbte den efter dens Ophavsmænd, Direktør M ax B a l li n og Direktør E. F. J a cob ) blev heller ikke nogen Succés hos Publikum; navnlig Damestøvlerne, der var fremstillet med et noget lavere Skaft end det den Gang almindeligt brugte, blev kun