KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

47 rolige. Men det gjorde de som ovenfor nævnt ikke, og der blev følge# lig ingen Forhandlinger ført. Vanskeligheden ved at skaffe Materialer voldte ogsaa Bryderier; man kunde saaledes ikke skaffe den sædvan* ligt benyttede Traad til Naadling, og Naadlerne benyttede dette til at stille Lønkrav, skønt den ny Traad, man havde faaet, var lige saa god som den gamle. Ikke desto mindre maatte der en Voldgift til for at fastslaa, at der ikke kunde kræves noget ekstra for Benyttelse af en ny Traad, der er lige saa god som den gamle. Voldgiftsken* delsen var dog enstemmig. Et Forhold, der bidrog til at skaffe Vanskeligheder i Arbejdsfor* holdene, var de mange nyopdukkede Fabrikker, der ved deres Op* rettelse særlig havde Eksport af Militærstøvler for Øje. Det gjaldt navnlig een Fabrik, der blev slaaet meget stort op med det samme. Den ejedes af tre Russere, men havde dog en dansk Forretningsfører. Den var udelukkende baseret paa Eksport og lavede Militærstøvler til Tyskland og kom straks ved sin Start i Sommeren 1915 op paa en Arbejdsstyrke af over 100. For at skaffe sig Arbejdere gav den kæmpemæssige Timelønninger. Tilskærerne fik saaledes 105 Øre i Timen, skønt Lønnen den Gang paa andre Fabrikker laa paa 60—70 Øre. Akkorderne for Haandpinding behøvede de ikke at forhøje. Støvlerne var fremstillet saa simpelt, at der tjentes glubende Lønnin* ger. Mange af Haandpinderne var oppe paa Lønninger fra 80—100 Kr., og selv de mest umulige Arbejdere kunde paa denne Fabrik staa og tjene større Lønninger end de dygtigste Folk paa andre Fabrikker. Fabrikken søgte Optagelse i Fabrikantforeningen, men Foreningen vilde først se, hvorledes Forholdene udviklede sig, inden man op* tog den, og nøjedes derfor med til at begynde med at holde den under skarp Kontrol for saa vidt muligt at begrænse den Skade, som den voldte i Arbejdsforholdet. Den fik ikke nogen lang Levetid. Eks* porten ebbede ud, og Fabrikken blev forhindret i at udføre sine sidste Ordrer, fordi der var brugt klausulbeheftet Traad, og derefter gik den fallit. Som det var at vente under de foreliggende Forhold, hvor der stadig var god Beskæftigelse, og Priserne paa Livsfornødenheder steg, op* sagde Arbejderne Overenskomsten til Udløb 15. Januar 1916 og kræ* vede ret betydelige Forhøjelser, og efter de sædvanlige Forhandlinger, først mellem Organisationerne selv og derefter under Medvirkning af Hovedorganisationerne, fik man i Januar sluttet en Overenskomst, hvorefter Minimallønnen blev forhøjet med 2 Øre straks, altsaa til