KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

46 Paa G rund af Skotøjshandlernes stadige Klager herover tog Regerin* gen Spørgsmaalet op til Overvejelse, og den fik da den Tanke, om der kunde blive fremstillet en Slags Normalstøvle til en bestemt, term melig lav Pris. Denne Tanke vandt ingen Tilslutning hverken hos Fabrikanter eller Forhandlere, og man stillede i Stedet for Forslag om, at Spørgsmaa* let kombineredes med Spørgsmaalet om Hudehandlernes Ret til at udføre en Del af de hos dem liggende Huder mod£at levere et tik svarende Kvantum til Garverne til en nærmere fastsat Pris, hvorved Læderpriserne kunde holdes nede og Fodtøjspriserne som Følge deraf ogsaa. Med Hensyn til Eksporten af Fodtøj foreslog man, at denne reguleredes paa den Maade, at der gaves Tilladelse til Eksport af en vis Mængde, der fastsattes for et Kvartal ad Gangen. Retten til at eks* portere skulde forbeholdes Fabrikantforeningernes Medlemmer, mod at disse forpligtede sig til at holde Landet rigeligt forsynet. Dette Forslag blev i alt væsentligt fulgt, og Ordningen kom saa* ledes til at gaa ud paa, at hverken Læderfabrikanterne eller Skotøjs* fabrikanterne eller Skotøjshandlerne før 1. Marts 1916 maatte forhøje deres Priser. I den forløbne Del af Krigsperioden havde Arbejderne gennem* gaaende holdt sig meget rolige; thi selv om Priserne paa Livsfornø* denheder steg noget, medens Lønningerne blev staaende, var Arbej* derne til Gengæld meget stærkt beskæftigede, og Aarsfortjenesten var bedre, end den nogensinde havde været, fordi der saa godt som ingen Arbejdsløshed var, og muligvis var Fabrikanterne ogsaa paa Grund af den stærke Beskæftigelse mere velvillige overfor de stadig opdukkende Smaakrav. Men Tilskærerne kunde naturligvis ikke holde sig rolige. I Foraarstravlheden 1915 begyndte de at røre paa sig paa de forskellige Fabrikker og kræve deres Akkordpriser forhøjet det ene Sted efter det andet. Forsøgene lykkedes i nogen Grad; men da de blev lovlig glubske i deres Fordringer og f. Eks. hos A/S Hertz’ Garveri og Skotøjsfabrik kom igen efter kort Tids Forløb og for* langte nye Forhøjelser og underbyggede Kravet med Affolkning af Fabrikken, maatte Foreningen træde lidt kraftigt op, og det lykkedes ogsaa at faa Gemytterne bragt til Ro. Forbundet havde imidlertid fremsat Forslag til en fælles Prisliste for Tilskæring, og Fabrikanterne havde lovet at tage Spørgsmaalet op og bringe Forhandlingerne til Ende inden Overenskomstens Udløbs* tid d. 15. Januar 1916 paa Betingelse af, at Tilskærerne forholdt sig