KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

45 Fodtøj, der svarede til Fabrikkernes forøgede Beskæftigelsesgrad, blev udført. Denne Erklæring skabte langt fra Ro om Spørgsmaalet. Skotøjs* handlerne holdt et stort Møde i »National«, hvor Fabrikantforeningens Bestyrelse trods Anmodning ikke fik Lov til at være til Stede, og hvor de vedtog en Resolution, der betegnede Erklæringen som urigtig og misvisende og krævede Udførselsforbud mod Skotøj. Andragendet blev behandlet i et Møde i Justitsministeriet, hvori ogsaa deltog Repræsen* tanter for Skotøjsfabrikantforeningen og Læderhandlerforeningen samt for Hudegrossererne, men Andragendet blev ikke imødekommet, da det blev paavist overfor Ministeren, at Skotøjshandlerne laa med Lager for ca. V 2 Aar, og da Priserne ikke kunde forventes at falde synder* ligt, selv om et Forbud blev udstedt. Der blev siden holdt et Møde med Skomagerlauget, der navnlig var forbitret over de Bemærkninger, som forskellige Blade havde gjort til Erklæringen, hvor de lod skinne igennem, at Grunden til, at nogle Skomagere ikke havde tilstrækkeligt Fodtøj, skyldtes disses manglende Betalingsevne, men da Foreningen lovede at sende en Skrivelse til »Politiken«, hvori man tog Afstand fra denne Udtalelse, var Lauget tilfreds, og Forholdet til Skotøjshand* lerne bedredes. Imidlertid havde man opnaaet Enighed med Ministeriet om, hvor meget der maatte udføres i Januar Kvartal 1915, nemlig 60.000 Par. Det var lidt mindre, end man havde ønsket, men det viste sig dog, at de to Fabrikantforeningers Medlemmer ikke benyttede dette Kvan* tum helt. Men da Ministeriet glemte at træffe Aftale med de uden* forstaaende, blev den samlede Udførsel langt større. Hertil kom, at der ikke var truffet lignende Begrænsning for Udførsel af Sadelma* gerarbejde, saa at Lædermangelen vedblev. Foreningen beklagede sig stærkt over dette og henstillede, at hele Læderspørgsmaalet behand* ledes i een Kommission, der kunde repræsentere alle berettigede In* teresser. Trods dette blev der ved at være en Kommission for Skotøj og en for Sadelmagerarbejde, der ikke arbejdede i Forstaaelse med hinanden, og dette medførte, at Formanden saa sig nødsaget til at udtræde først af Skotøjsudvalget og senere af Industriraadet. Der indtraadte nu en Standsning af Eksporten i Foraarsmaanederne, idet Fabrikkerne blev fuldt optaget af det indenlandske Arbejde, og der blev ikke truffet nogen ny Ordning af Udførselsforholdene, lige* som ogsaa Eksporten af Sadelmagervarer standsede; dog vedblev Pri* serne paa Læder at stige, og Priserne paa Fodtøj maatte følge med.