KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

44 Da Virkningen af Forbudet mod Udførsel af Huder imidlertid kun var blevet den, at der nu i Stedet for udførtes Læder, saaledes at Læ* derpriserne vedblev at stige, optoges der en Forhandling mellem Sko* tøjsfabrikantforeningen, Læderfabrikantforeningen, Skomagerlauget, Skotøjshandlerforeningen og Sadelmagerlauget angaaende et Forbud mod Udførsel af Læder. Efter flere Forhandlinger herom lykkedes det at opnaa Enighed mellem disse Foreninger med Undtagelse af Læ* derfabrikantforeningen om at indgive et Andragende om et Udfør* selsforbud for Læder. Læderfabrikantforeningen kunde ikke gaa med hertil, men vilde dog paa den anden Side heller ikke modsætte sig det, naar det saa stærkt ønskedes fra de andre Foreningers Side, men forbeholdt sig, at der blev givet Dispensation for de Kvanta, der var solgt. Forbudet blev udstedt i Midten af December Maaned, men herefter begyndte Skomagerne og Skotøjshandlerne paa en kraftig Agitation for et Udførselsforbud for Skotøj, idet de hævdede, at der var Mangel paa Skotøj, og at Priserne sikkert vilde kunne nedsættes betydeligt, hvis der blev udstedt et saadant Forbud. For at imødegaa disse Kla* ger blev der i Midten af December indrykket en Annonce i Fagbla* dene, hvorefter Skotøjshandlerne opfordredes til omgaaende at bestille det Militærfodtøj, som de mente at ville faa Brug for i Anledning af Indkaldelserne i Januar Maaned 1915. Som Følge af denne Annonce indkom der kun Ordrer paa ca. 1500 Par, hvilket ikke tydede paa nogen større Skotøjsmangel, men Agitationen for et Forbud vedblev, navnlig fra Skotøjshandlerne, der i Bladet »Skotøjshandleren« frem* kom med Udtalelser om, at Fabrikanterne udnyttede Situationen til egen Fordel og til Skade for Landet, Angreb, der var holdt i en temmelig skarp Tone. Mange af disse Angreb gik over i Provins* pressen og kom efterhaanden ogsaa til Ministeriets Kendskab, og dette affordrede derfor Foreningen en Erklæring om Spørgsmaalet. Denne blev afgivet den 8 . Januar og gik ud paa, at der ingen Mangel var paa Skotøj her i Landet, hvilket bl. a. bestyrkedes ved de faa Ordrer, der var indgaaet paa Militærstøvler i Henhold til den førnævnte An* nonce, og at Fabrikkernes Lagre var af omtrent samme Størrelse som det foregaaende Aar, skønt der i Oktober Kvartal 1914 var solgt ca. 2 0% Fodtøj mere til dansk Forbrug end i det foregaaende Aar. Det paavistes ogsaa i Erklæringen, at Prisforhøjelserne for almindeligt Fodtøj kun androg ca. 1 - 3 Kr. og for svært Fodtøj ikke mere, end hvad der var nødvendigt paa Grund af alle Materialers enorme Prisstig* ning. Endelig tilbød man at underkaste sig Kontrol med, at kun det