KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

41 Fællesfond, men der blev givet ganske bestemte Regler for Under* støttelse under Arbejdsstandsninger, hvor man skulde have en Under* støttelse paa en Fjerdedel af den gennemsnitlige daglige Arbejdsløn, beregnet paa Grundlag af de sidste 3 Aars tilsvarende Kvartaler. Her* til krævedes et Indskud, der kunde betales af de faglige Hjælpefonds, og man benyttede nu Lejligheden til, da Hjælpefondet alligevel skulde ophæves, ved Midler herfra at faa Foreningens Underskud ud af Verden. I Efteraaret 1913 opsagde Skotøjsarbejderforbundet Overenskomsten, der nu havde været gældende i 5 Aar. Der stilledes naturligvis ogsaa denne Gang Krav om Lønforbedringer. Kravene var imidlertid forholdsvis be* skedne. Det kan saaledes anføres, at medens der i 1909 krævedes en Minimalløn af 50 Øre for voksne mandlige Arbejdere, krævedes der nu 46 Øre, og der var ikke Tale om, at der nu var nogen som helst Opposition mod at fortsætte med Akkordsystemet. Arbejderne havde nu indlevet sig i dette System og vilde paa ingen Maade bort fra det igen, og da Kravene som før nævnt ikke var særlig urimelige, lykke* des det ogsaa uden synderligt Besvær at naa til Enighed om en ny Overenskomst, der betød en yderligere Befæstelse af Akkordsystemet og et nyt Løfte fra Arbejdernes Side om at arbejde med til at faa en Prisliste for delt Naadling, og som Eksempel paa, hvordan Arbej* dernes Stilling overfor Akkord var skiftet, kan anføres, at Arbejderne gerne vilde have indført Akkordprislister i Tilskæreri og Stanseri, hvilket Fabrikanterne paa dette Tidspunkt ikke var stemt for. De vilde nok gerne have Akkord, men det skulde være Privatakkord, idet man ikke mente, at der i disse Afdelinger kunde indføres ensartede Ak* korder for alle Fabrikker. Endvidere blev man enig om at indføre Til* lidsmandssystemet, en Uges gensidig Opsigelsesfrist for Arbejdere, der havde været paa Fabrikken i 6 Uger, og forskellige andre Æn* dringer. Det eneste, man ikke ved Forhandlingerne mellem Organisa* tionerne kunde blive enig om, var Minimallønnen samt et specielt Spørgsmaal om Akkorder for nogle Maskiner af en Type, der var forskellig fra de almindeligt anvendte. Men ogsaa disse Spørgsmaal klaredes let ved et Møde i Arbejdsgiverforeningen, og Minimallønnen forhøjedes med 2 Øre, altsaa til 41 Øre for voksne mandlige Arbej* dere, 30 Øre for Naadlersker og 25 Øre for andre Kvinder. Ogsaa denne Periode er en Fremgangens Tid for Industrien. An* tallet af Medlemmer i Foreningen var steget fra 22 i 1909 til 30, og Arbejdslønnen, der i 1908 var 1,7 Mill. Kr., var nu 2,3 Mill.. Ind* førslen laa i Aarene 1910-14 paa ca. 280.000 kg. pr. Aar i Gennem*