KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

40 N oget af det første, der nu skete, var, at Akkord* og Konkursafdelingen udskiltes helt fra Skotøjsfabrikantforeningen. Der var ikke nogen som helst Grund til at opretholde en Forbindelse længere, idet denne var rent formel. Det eneste, Hovedforeningen havde at gøre med Akkord* foreningen var, at dennes Regnskab forelagdes paa Fabrikantforeningens Generalforsamling og godkendtes der, ligesom alle Lovændringer skulde godkendes af Fabrikantforeningens Generalforsamling. N u blev den Allerede i 1911 var Industri* raadet dannet med den Opgave at varetage Industriens særlige In* teresser paa det merkantile Om* raade, hvilken Opgave man ikke havde ment blev røgtet tilstræk* keligt af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haand* værk. Skotøjsfabrikantforeningen havde holdt sig lidt tilbage, idet den vilde se Tiden an, men det vedtoges i 1913 at indmelde sig. Dette kostede naturligvis nogle Penge i aarligt Kontingent, og da Foreningen i Forvejen stadig kørte med Underskud, saa man sig nu nødsaget til at forhøje Kontin* gentet fra 0,75%, som det havde været siden Indtrædelsen i Industri* fagene, til 0 ,9% Arbejdslønnen. Der var imidlertid ogsaa sket det, at Arbejdsgiverforeningen nu havde opgivet den forældede Form for Krigskasser, som man hidtil havde anvendt, idet der fandtes et Fællesfond i Arbejdsgiverforeningen, for hvis Anvendelse der ikke eksisterede bestemte Regler, og som kun blev brugt i ganske specielle Tilfælde. Skotøjsfabrikantforeningen fik saaledes et lille Tilskud herfra efter Konflikten i 1909. Desuden havde hver Forening sit faglige Hjælpefond, hvoraf det selv kunde under* støtte sine Medlemmer. Alt dette blev nu ophævet, og i Stedet for indførte Arbejdsgiverforeningen en almindelig Strejkeforsikring. Bi* draget hertil var det samme, som der hidtil var betalt til Hjælpe* og en selvstændig Forening under Navnet »Skotøjsbranchens Kre* ditorforening«.