KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

38 til samtlige Skotøjshandlere fra et af Foreningens største Medlemmer om, at Priserne blev uforandrede, og Resultatet blev en Henvendelse til det paagældende Firmas Repræsentanter i Bestyrelsen og i Akkord* og Konkursafdelingens Bestyrelse om at nedlægge deres Mandater, hvilket ogsaa skete og efterfulgtes af en lang Redegørelse for Firmaets Motiver til at handle, som det gjorde, og endte med en Trusel om Udmeldelse af Foreningen, hvilken Udmeldelse ogsaa nogen T id efter

fandt Sted, men paa et saa sent Tidspunkt, at den først kunde blive effektiv d. 1. Juli 1914, da Sindene atter var falden til Ro, og Sagen derfor kunde ordnes paa en nogenlunde smertefri Maade, hvilket dog kun lykkedes ved Arbejdsgiverforeningens Hjælp, idet Firmaet søgte Optagelse i denne som Enkeltvirksomhed. Tilskærerne begyndte nu atter at røre paa sig. Hos Jørgen Peter* sen & Co. stillede de Krav om, at en Tilskærer skulde afskediges, fordi han havde sagt, at Tilskæ* rerne i al Almindelighed stjal, og da Kravet ikke øjeblikkelig blev efterkommet, truede de med Strej* ke. For at afværge denne afske* digede Fabrikken midlertidig den

paagældende Tilskærer, men indankede Sagen for Den faste Voldgifts* ret, og ved Fællesmødet i Arbejdsgiverforeningen maatte Forbundet selvfølgelig erkende, at en saadan Fremgangsmaade ikke var lovlig, men at Arbejderne, hvis de havde noget at beklage sig over, burde have gaaet den sædvanlige Vej og have begæret Mægling, hvorfor Fabrikken uhin* dret kunde antage den paagældende Tilskærer igen. Men Forbundet for* beholdt sig at rejse Sagen efter Voldgiftsreglerne, hvis saadan Genanta* gelse fandt Sted. Senere fandt Tilskærerklubben paa som et Middel til at hæve Timelønningerne at fastsætte bestemte Regler for, hvor meget der maatte skæres i Forhold til Lønnen, saaledes at det var meget lidt, der maatte præsteres paa de lave Lønninger, men Ydelsen steg stærkere end Lønnen, saaledes at det skulde være fordelagtigt for Fa* CHR. DANIELSEN