KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

37 Ved Valget af hans Efterfølger var der en Del Meningsforskel in* denfor Foreningen, men Resultatet blev, at J ørgen P etersen valgtes til Formand. Noget af det første, der skete herefter, var, at Skotøjshandlerne igen tog Spørgsmaalet op om Skotøjsfabrikkernes Salg til Private, og denne Gang blev man ogsaa enig om en Udtalelse, som i Hovedtrækkene sagde, at ligesom en gros Salg burde være forbeholdt Fabrikkerne,

burde Detailsalg være forbeholdt Detailhandlerne, og at de Fabri= kanter, hvis Hovederhverv var Salg til Detaillister, derfor ikke maatte sælge til Private. Der har egentlig heller ikke siden den Tid været synderlige Klager over, hvad man kan kalde det egentlige Salg til Privatpersoner. Men det va= rede ikke længe, inden man fik rejst Spørgsmaalet om, hvorvidt der kunde sælges til f. Eks. Folk, der var ansat i en eller anden Etat og købte Skotøj i større Par* tier til Salg blandt Kollegerne. Der førtes mange og lange For* handlinger om dette Spørgsmaal, uden at man egentlig fik nogen principiel Afgørelse af det. Raavarepriserne gik nu igen op,

og i 1912 drøftede man i en Række Møder i Foreningen, om man ikke skulde blive enig om at forhøje Priserne. Dette havde man gjort tit, og saa havde hvert enkelt Medlem alligevel kunnet gøre, som han vilde. Men denne Gang var det Meningen, at man skulde vedtage en ganske bestemt Forhøjelse, som man under Trusel om Bøde skulde forpligte sig til at overholde. Saadan en Beslutning kunde naturligvis ikke gennemføres uden Enstemmighed, og da det viste sig, at Formanden, der paa det paagæb d end e l idspunkt var i Udlandet, ikke vilde gaa med hertil, væsentlig fordi han mente, at Forhøjelsen var for lille, og desuden et andet større Med* lem ikke vilde være med, maatte man opgive Tanken, men man var enig om, at man nu hver for sig skulde gaa hjem og forhøje sine Priser. Stor var derfor Forfærdelsen, da der den følgende Morgen indløb Cirkulære JØRGEN PETERSEN