KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

ligeledes var Flertallet af Medlemmerne stemt for at beholde Kort* kontoret, selv om dette skulde betales særskilt. Spørgsmaalet om et Medlemsblad var paa dette T idspunk t noget fremme. Man forhandlede med Redaktørerne for de daværende to Fagblade, »Nordisk Skomagertidende« og »Dansk Skomagertidende«, om en eventuel Sammenslutning af disse Blade og et Fællesskab med Fabrikantforeningen. Det lykkedes imidlertid ikke at komme til Enig*

hed, og imidlertid fik man at vide, at der paatænktes et nyt Blad, det, der senere kom under Navn af »Skotøjshandleren«, og saa vilde man afvente dette. Man var ikke glad ved at faa tre Blade i Stedet for to. De fleste averterede i de to gamle Blade og trykkede sig ved nu at skulle have et tredie Blad at avertere i, og Enden paa det blev, at man efter først at have undersøgt Muligheden af for en nogenlunde billig Penge at faa en Fællesannonce i det ny Blad, der blot skulde indeholde en Op= fordring om at købe dansk Ar* bejde, vedtog, at ingen af Med* lemmerne maatteavertereiBladet. Dette Forbud skulde faa højst be* klagelige Følger. Kort efter skulde

nemlig Foreningens Formand have en Meddelelse, vistnok om en Pris* forhøjelse, ud til sine Kunder, og han valgte saa den Vej at sætte en Be* kendtgørelse i Skotøjsbladene, og den kom ogsaa i »Skotøjshandleren«, idet han slet ikke tænkte paa, at Forbudet mod Avertering deri kunde omfatte Bekendtgørelser af denne Art, men mente, at det kun gjaldt almindelige Reklamer. Resultatet blev imidlertid, at han som Følge af denne »Forbrydelse« fik en Opfordring fra 14 af Foreningens Med* lemmer til at nedlægge sit Mandat som Formand, hvilket skete en Maaneds Tid efter, at han med Akklamation var blevet genvalgt som Foreningens Formand i de næste to Aar. Fabrikant H. C. K ristensen havde været Foreningen en god Mand og havde fortjent en bedre Skæbne end at blive fældet paa et Spørgsmaal af den Karakter. GEORG HANSEN