KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

35 gennem et Par Aar om en Prisliste for Naadling efter delt System, uden at det dog lykkedes at opnaa Enighed. Toldloven af 1908, der for Skotøjets Vedkommende var bygget efter helt andre Principper end tidligere, gav ikke saa lidt Anledning til Misfornøjelse med den Maade, paa hvilken Loven gennemførtes i Praksis, og Foreningen nedsatte i den Anledning et Toldudvalg, som tog sig af alle disse Spørgsmaal og forsøgte at faa gennemført det

Princip for Værdiansættelsen, at det var Detailprisen, der var den afgørende. Dette lykkedes imid* lertid ikke. Udvalget udarbejdede en Fortegnelse over Toldsatser paa alle de i Skotøjsindustrien be* nyttede Artikler og kom til det Resultat, at naar man trak ToT den paa Raastofferne fra Tolden paa den færdige Vare, blev der kun en Beskyttelse paa 4 å 5 % tilbage. Forholdet overfor Industrifa* gene blev snart lidt spændt. Til at begynde med havde der været lut* ter Glæde og Tilfredshed over den udmærkede Støtte, man havde faaet under de store Konflikter, men man havde ikke været forbe* redt paa, at Udgifterne til Industri*

fagene skulde blive saa store, som de blev, og endvidere havde man regnet med, at Udgifterne til Industrifagenes Oplysningskontor ved Antagelse af Arbejdere, hvor man ogsaa havde indmeldt sig, skulde afholdes af det almindelige Bidrag til Industrifagene paa 1/i %, hvilket imid* lertid ikke lod sig gøre, og endelig havde man lidt ondt ved at finde sig i, at Industrifagene nu skulde administrere Foreningens Midler, som man selv gennem en Aarrække havde været vant til at have fri Raadighed over. Nogle Gange var Spørgsmaalet om Udmeldelse af Industrifagene og af Oplysningskontoret (Kortkontoret) fremme paa Foreningens Generalforsamlinger, men det store Flertal af Medlem* merne mente, at man burde holde fast ved Industrifagene, og at man om nødvendigt da maatte gaa til en Forhøjelse af Kontingentet, og CHR. SCHOU