KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

32 paa 2 Aar, men Fabrikanterne kunde kræve den forlænget yderligere 2 Aar mod en Forhøjelse af Minimallønningerne af 2 Øre det ene Aar og 1 Øre det andet Aar, og derefter kunde Forbundet kræve den forlænget i 1 Aar og faa yderligere 1 Øres Tillæg til Minimallønnen. Udfaldet var Kampen værd, og det varede heller ikke længe, inden Skotøjsarbejderne opdagede, at Akkord havde sine Fordele; men foreløbig rasede de og væltede hele deres Bestyrelse i den køben* havnske Afdeling med C harles K och i Spidsen og valgte en ny Formand, hvis eneste Kvalifikation til Stillingen var den, at han ved Forhandlingerne i Arbejdsgiverforeningen havde vægret sig ved at underskrive Overenskomsten om Akkord. Efter at Forhandlingerne var gaaet over til Hovedorganisationerne, deltog ogsaa i disse Repræsentanter for den kort i Forvejen stiftede »Foreningen af Skotøjsfabrikanter i Provinsen«, som i 1908 havde indmeldt sig i Arbejdsgiverforeningen. Denne Forening tiltraadte med ganske faa specielle Bestemmelser den københavnske Forenings Over* enskomst og har siden den Tid altid forhandlet sammen med den københavnske Forening, og der har altid bestaaet et godt, venskabe* ligt og kollegialt Forhold mellem de to Foreninger. Det kneb til Tider lidt for Fabrikanterne at holde Humøret oppe under Konflikten, men 2 Gange F Ugers Lockout i Løbet af 1/2 Aar er selvfølgelig ogsaa en haard Prøvelse. For at oplive Medlemmerne lidt udbetalte man Medlemmerne Halvdelen af, hvad de havde inde* staaende paa deres faglige Hjælpefond, og fik Arbejdsgiverforeningen til at yde et Tilskud paa 5000 Kr. i Betragtning af, at den udvidede Lockout blev udsat, og Konfliktens Varighed for Skotøjsindustrien maaske derfor forlænget. For at gøre Lockouten saa effektiv som mulig havde man selv* følgelig ogsaa denne Gang forsøgt at faa alle de udenforstaaende Fa* brikker standset. Man indhentede Erklæringer fra Leverandørerne om, at de ikke vilde sælge til dem, der ikke standsede, og det lykkedes ogsaa at faa alle de udenforstaaende Fabrikker paa en nær til at del* tage i Lockouten, og denne ene maatte umiddelbart efter Lockoutens Ophør betale en efter sin Størrelse og Tiderne ganske betydelig Bøde for at slippe for videre Tiltale. Paa Foreningens ordentlige Generalforsamling i 1909 skiftede For* eningen næsten fuldstændig Bestyrelse, idet W . S chåfer af Helbreds* hensyn trak sig tilbage efter 19 Aars dygtigt Virke i Foreningen. Han blev senere, da han havde hævet sin Virksomhed, og Foreningens Love