KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

31 det at opnaa Enighed med Forbundets Udvalg om en Overenskomst, der gav Ret til Overarbejde, hvor Aarsagen hertil var Maskinskade, og Akkorder ved Maskinerne under Forudsætning af, at Forbundet fik Sikkerhed for, at disse var saadan, at der ved uforandret Arbejds* ydelse kunde tjenes det samme som hidtil ved Timelønsarbejde, og at Arbejderne fik Timelønnen garanteret ved Akkordarbejde i 3 Maa* neder. Atter forkastede Forbundets Generalforsamling Forslaget, og nu tabte Fabrikantforeningen Taalmodigheden og anmodede Arbejds* giverforeningen om at faa iværksat Lockout. Lockoutvarsel udstedtes, og Lockouten kom til at træde i Kraft d. 22. Februar, efter at For* bundet forgæves havde forsøgt at afværge Lockouten ved nu at tik byde en uforandret Forlængelse af den gamle Overenskomst paa 2 Aar. Blandt Foreningens Medlemmer var der ikke ublandet Glæde over den Udvikling, Sagerne havde taget. Adskillige af de mindre Fabrikker havde hellere set, at man havde taget mod Forbundets sidste Tilbud, da de alligevel, saadan som Bestemmelsen var formuleret, ikke kunde indføre Akkord. Dertil krævedes nemlig, at man skulde kunne be* skæftige Arbejderne Dagen igennem ved samme Arbejde. Men da Lockouten var en Kendsgerning, stod de alle ubrødeligt sammen. Allerede Dagen efter vedtog Arbejdsgiverforeningens Generalfor* samling at udstede Varsel om udvidet Lockout for at bringe særlig Skotøjskonflikten, men ogsaa en Række Smaakonflikter, der henlaa uløste, ud af Verden. Denne Lockout var varslet til 15. Marts. Men Nationalbankdirektør U ssing paatog sig nu Hvervet som Mægler, og det lykkedes ham d. 10. Marts at faa tilvejebragt en Overenskomst, som Skotøjsarbejderne naturligvis igen forkastede. Men saa indkaldte Forbundet sin højeste Myndighed, nemlig Kongressen, og d. 20. Marts (den udvidede Lockout var imidlertid udsat til d. 22. Marts) ved* tog Kongressen under Tryk fra De samvirkende Fagforbund Over* enskomsten af 10. Marts, og Arbejdet genoptoges derefter i Skotøjsin* dustrien d. 24. Marts. Udfaldet var en afgjort Sejr for Foreningen. Man havde i alle Hen* seender gennemført sine Krav. Minimallønningerne blev uforandrede, de gamle Prislister blev uforandrede, man fik Adgang til Overarbejde i Tilfælde af Maskinskade og senere under visse Betingelser til al* mindeligt Overarbejde, og man fik indført Akkord ved Maskinerne, indtil videre paa Prøve og med garanteret Timeløn og med Garanti for, at Akkorderne virkelig gav Arbejderne den samme Fortjeneste som hidtil, naar de bestilte det samme. Overenskomsten blev sluttet