KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

G E N N E M F Ø R E L S E N A F M O D E R N E A R B E J D S F O R H O L D O G I N D F Ø R E L S E N A F A K K O R D 1 9 0 9 - 1 9 1 4 . 1 andet havde i en Række Aar kunnet glæde sig ved gode Tider og god Beskæftigelse i alle Erhvervsgrene, men fra Midten af 4 1908 forandrede Forholdene sig ganske. Der var i de senere Aar, særlig i København, blevet bygget alt for meget, og Følgen blev Byggekrak, Detailhandlerbankens og Grundejerbankens Sammenbrud, og pludselig var Billedet helt vendt om, og Landet gik ind i en lang* varig Kriseperiode. Det var saaledes paa et ualmindelig daarligt valgt Tidspunkt, at Sko* tøjsarbejderne i Efteraaret 1908 opsagde Overenskomsten med Sko* tøjsfabrikantforeningen, hvad de vel næppe heller havde gjort, hvis ikke Forbundet havde været bundet af en tidligere Kongresbeslutning. De Krav om Forbedringer, der stilledes, var heller ikke i Overens* stemmelse med Tiderne, idet de var saa store, som man aldrig havde set dem før. Minimallønnen krævedes f. Eks. for mandlige Arbejdere forhøjet fra 35 til 50 Øre, og Arbejdstiden nedsat fra 10 Timer om Sommeren og 972 Time om Vinteren til 8 Timer. Paa Akkordpris* listerne forlangtes ogsaa store Forhøjelser. Fabrikanterne var under de foreliggende Forhold selvfølgelig ganske uvillige til at indlade sig paa nogen som helst Forhøjelse af Lønnin* gerne, men ønskede derimod en Omlægning af hele Lønsystemet. Sagen var nemlig den, at man i Aarenes Løb i stor Udstrækning var gaaet over fra Haandpinding til Arbejde ved Maskiner, ved hvilke der arbejdedes paa Timeløn, og dette havde efterhaanden vist sig at være en i det lange Løb uholdbar Lønningsform, og man mente nu, at Tidspunktet var inde til at faa gennemført Akkord ved Maskiner. Til at forberede dette Arbejde og til at føre Forhandlingerne med Forbundet nedsattes et Prislisteudvalg bestaaende af Bestyrelsen samt E. F. J acob og E. B redahl , og de allerfleste Forhandlinger med Ar*