KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

23 rundt om paa de forskellige Fabrikker, der af og til gav sig Udslag i en lille ulovlig Strejke, som dog hurtigt bragtes ud af Verden igen, og af og til maatte ogsaa en Sag til Voldgift. En Sag af større Betydning kom imidlertid op, idet man i Over* enskomsten havde indført en Bestemmelse om, at Timelønnen for Kvinder, der selvstændigt betjener Bundingsmaskiner, er den samme som for øvede Naadlersker. Der opstod nu Tvivl om, hvad Bundings*

maskiner egentlig var, og Fabri* kanterne hævdede ganske natur* ligt, at det var Maskiner, der efter Naadlingen gjorde Støvlen fær* dig til Fræsning og Udpudsning, herfra dog undtaget Maskiner, ved hvilke selve Støvlen ikke behand* ledes, men som kun tjente til For* binding af Materialerne. Arbej* derne derimod hævdede, at en* hver Maskine, som benyttedes til Fuldførelse af en Støvle fra det Øjeblik, den var naadlet, og ind* til den var færdig, var en Bun* dingsmaskine. Opmanden, Pro* fessor Munch*Pe te rsen , gav Ar* bejdernes Forstaaelse Medhold, udelukkende ud fra den Betragt* ning, at Bestemmelsen ellers kun vilde komme til at berøre ganske

H. C. KRISTENSEN

faa Arbejdere, hvilket jo skulde synes at være et mærkeligt Argument for en Jurist, og man gjorde ogsaa et Forsøg paa at faa Opmanden til at forklare sig nærmere om Kendelsen, idet man ikke mente, at man efter at have anvendt en Bestemmelse i 2 1/>2 Aar pludselig kunde lægge en helt ny Betydning ind i den, blot fordi man mente, den omfattede for faa Arbejdere; men Opmanden nægtede selvfølgelig gan* ske at udtale sig om Sagen efter en Henvendelse fra den ene Part, og Kendelsen, der var en ren Foræring til en Del af Arbejderne, blev staaende ved Magt og maa vel nærmest siges at staa ved Magt den Dag i Dag. Midt i Sommertiden, da alt var roligt og fredeligt, udbrød der en Konflikt paa Københavns Fodtøjsfabrik, idet Arbejderne den 8 . Juli 1908