KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

19 Udvalg, der skulde forhandle en Gang ugentlig, og der vedtoges en nøjagtig Forretningsorden og opstilledes en Liste over alle de Punkter, der skulde forhandles, og endvidere bestemtes det, at Forhandlingerne skulde stenograferes. Af disse stenografiske Referater, der viser, at Diskussionen i det store og hele er ført mellem W . S chafer for Fabrikantforeningen og C. F. M adsen for Forbundet, fremgaar det tydeligt, at de Argumenter, der fra begge Sider anføres, i det væsent* lige er de samme som de, der bruges den Dag i Dag. Arbejdsgiverne henviser til den udenlandske Konkurrence og til, at Lønningerne i Udlandet er langt lavere, og Arbejderne hævder, at de jo ikke har sagt Overenskomsten op for at faa mindre, men absolut maa kræve nogen Forhøjelse, da de nu i 11 Aar omtrent ingenting har faaet. Af Referaterne ser man imidlertid, at Fabrikkerne nu for en stor Del har skiftet Karakter, idet der drøftes Spørgsmaal om Priser ikke blot ved Pudsemaskiner, men man ser, at der ogsaa er begyndt at komme Pindemaskiner, idet man drøfter Akkorderne for Overtrækning til Pindemaskinen. At sætte Akkorder for Pindemaskinen eller de øv* rige Maskiner i Pinderi og Pudseri var der ingen, der drømte om paa dette Tidspunkt, i hvert Fald ikke indenfor Foreningen. Udenfor Foreningen stod imidlertid en Virksomhed, som havde indført Ak* kord i nogen Udstrækning ved Maskinerne. Det var Hertz’ Gar* veri og Skotøjsfabrik. Men saa meget frygtede man fra Fabrikanternes Side for disse Akkorder, at man af den Grund nægtede at optage Firmaet i Aaret 1900, og kun med stor Betænkelighed gik man ind paa at optage det i Slutningen af 1901. Det skulde endnu vare 8 Aar, inden Akkord ved Maskinerne blev gennemført, og da var det paa Grund af Krav fra Fabrikanterne og efter stærk Modstand fra Arbej* dernes Side. — Det lykkedes ikke at opnaa Enighed om de forelig* gende Stridsspørgsmaal, og Forhandlingerne sluttede allerede i April Maaned 1901. Men ingen af Parterne mente aabenbart, at Tiden var inde til større Stridigheder, idet Overenskomsten fik Lov at løbe vi* dere til 15. Januar 1903. Et Spørgsmaal, som tidligere havde været fremme indenfor Foreningen, dukkede nu op med forøget Styrke. Det var Forholdet overfor de akkordsøgende Skotøjshandlere. Man syntes, at Anmodningerne om Akkord efterhaanden blev altfor hyppige, og Sagernes Behandling alt* for tilfældig, fordi man ikke havde noget Organ, der kunde tage sig heraf. Som Følge deraf stiftede man i 1901 en Akkord* og Konkurs* afdeling under Foreningen, en Afdeling, der i lang Tid bevarede sin