KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

16 synderlig andet, end de kunde have opnaaet før Konflikten. Men denne viste iøvrigt, at begge Parter var i Besiddelse af stærke og kampkraftige Organisationer. Det har sikkert ikke været let for Fabrikanterne at staa en 3 Maaneders Kamp igennem. De var langtfra alle de »Ka* pitalister«, som de stadig kaldtes i »SociabDemokraten«. Mange af dem sad sikkert temmelig smaat i det den Gang, og det tjener til Ære for den unge Forening, at den kunde komme gennem saadan en Si* tuation uden at sprænges. Efter disse bevægede Aar indtraf en længere Fredsperiode, hvor man ogsaa fik Tid til at beskæftige sig med andre Ting. Da Spørgs* maalet om lovpligtig Forsikring af Arbejderne mod Ulykkestilfælde kom frem, tog Fabrikantforeningen straks Spørgsmaalet op om selv at overtage Risikoen, og der dannedes i 1898 en Ulykkesforsikrings*Af* deling, der til at begynde med i Virkeligheden var et gensidigt Ulyk* kesforsikringsselskab; men da man mente, at Omraadet var for lille, gik man senere over til at tegne en samlet Forsikring for alle Med* lemmerne i et andet Selskab, hvorved man opnaaede langt bedre Be* tingelser, end man kunde have opnaaet ved at tegne sig enkeltvis. Foreningens Medlemmer har tjent mange Penge paa denne Ulykkes* forsikring, og det var først, da man i Forbindelse med Dansk Ar* bejdsgiverforening kunde opnaa lige saa gode Betingelser ad andre Veje, at man ophævede Ulykkesforsikrings*Afdelingen. Ogsaa Forholdet overfor Kunderne havde man fremme, idet man drøftede Spørgsmaalet om fælles Optræden overfor dem, der søgte Akkord, uden at der dog endnu kom noget ud af det. Toldspørgsmaalet drøftedes ligeledes, idet der blev nedsat et Ud* valg til at undersøge, hvorledes Toldforholdene var, for eventuelt at gaa til Regeringen med Anmodning om Forbedringer. Med Forbundet forhandlede man i 1898 i forholdsvis god For* staaelse om en Forbedring af Naadlernes Akkorder og blev enig om en fælles Prisliste, men man vilde ikke imødekomme Forbundets Krav om en Minimalløn af 20 Øre for alle Kvinder over 16 Aar; man tilbød en Minimalløn af 20 Øre for øvede Naadlersker og 15 Øre for andre Kvinder over 18 Aar, hvilket T ilbud Forbundet modtog. I det følgende Aar var man lige ved at komme i Konflikt for at støtte Skomagermestrene, der maatte tage en Strejke, fordi de ikke kunde strække sig videre end til en Forhøjelse af 15—2 0% Paa de gamle Priser, hvilket ikke nær tilfredsstillede Svendene. Skomager* mestrene søgte Fabrikantforeningens Hjælp, og denne raslede stærkt