KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

15 at holde op med Akkordarbejdet fra d. 15. December. Den 14. De* cember standsede imidlertid Svendene Arbejdet og hævdede, at de var lockoutede, medens Fabrikanterne lige saa energisk paastod, at de strejf kede. Arbejdsstandsningen omfattede 14 Fabrikker med 470 Arbejdere. Man kom dog snart igen paa Forhandlingsfod, men det hjalp ikke no* get. Et nyt og forbedret Forslag fra Fabrikanternes Side forkastedes ogsaa. Fabrikanterne begyndte nu at se sig om efter frivillig Arbejdskraft,

og det lykkedes ogsaa at faa fat i en Del saadanne, men ikke tik strækkelig mange, hvorfor W . S chåfer paa et Møde i Fabrk kantforeningen tilbød at rejse til Tyskland og fremskaffe det tik strækkelige Antal Arbejdere. Det blev imidlertid ikke noget vek lykket Foretagende. Det gik let nok til at begynde med. Der blev engageret et stort Antal Arbej* dere, og det blev aftalt med dem, at de skulde møde paa Banegaar* den paa en bestemt T i d ;men imidi lertid havde Arbejdernes Organk sation i Berlin faaet Meddelelse om Sagen fra Danmark, og da S chåfer kom til Banegaarden med sine uorganiserede Arbejd dere, var de organiserede mødt

M. M. SØRENSEN

op i stort Tal og forhindrede Afrejsen. Det kom til temmelig stor* mende Optrin, og S chåfer mistede bl. a. sin høje Flat, der senere fremvistes som et Trofæ paa Forbundets Kontor her i København. Selv om det saaledes ikke lykkedes at faa Arbejdere fra Tyskland, var der dog nogle af Fabrikkerne, der gik med nogenlunde fuld Kraft, medens andre laa stille. Konflikten varede i næsten 3 Maaneder. Den 6 . Marts genoptoges Arbejdet, efter at der var opnaaet Enighed om ny Overenskomst, hvori man foruden Akkorderne fastslog en Minimaltimeløn af 30 Øre mod 25 Øre tidligere. Arbejderne slog selvfølgelig dette Resultat op som en stor Sejr, omend de bortset fra Forhøjelsen af Minimallønnen, der paa dette Tidspunkt reelt ikke betød noget videre, ikke opnaaede