KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

enkelt Kunde; men til Gengæld passede naturligvis Fabriksfodtøjet heller ikke saa godt til Foden som det haandsyede, der i Reglen var tilpasset omhyggeligt efter Brugerens Fod, og Fabrikkerne havde heller ikke den Gang det Utal af Læstefaconer, som nu bruges, og hvorved enhver normal Fod kan finde det Fodtøj, der passer. Ogsaa i Ud* seende og Holdbarhed stod Fabriksfodtøjet den Gang tilbage for det haandsyede, og det lignede ikke ret meget de elegante og gode Va* rer, der nu fremstilles. De rigtige Haandskomagere foragtede Fabriksfodtøjet dybt og havde gerne, om de havde kunnet, slaaet Industrien ihjel, og de vilde hver* ken forhandle eller reparere Fabriksfodtøjet. Men Lidviklingen var dem for stærk. Langsomt, men sikkert gik Forbruget over til Fabriksfod* tøjet, og den ene Skomager efter den anden blev af Forholdepe tvun* get til at opgive sin Modstand mod at forhandle og reparere det. Et Vendepunkt i den danske Skotøjsindustris Historie dannede den store nordiske Udstilling, der i 1888 afholdtes her i København. Som alle andre Fag holdt Landets Skomagere den Sommer deres General* forsamling her i Byen, og ved samlede Besøg paa de største af Sko* tøjsfabrikkerne gik det op for mange, at der vist var noget om, at Fremtiden i Skomagerfaget tilhørte det maskinsyede Fodtøj, og mange varige Forretningsforbindelser blev det Aar indledet til gensidig Til* fredshed. De faa Skotøjsfabrikanter, der for Størstedelen kendte hinanden per* sonlig, talte naturligvis sammen om, hvad der kunde være af fælles Interesser. De drøftede de nyopdukkende Konkurrenters efter deres Mening urimeligt lave Priser og Arbejdernes Krav om større og større Lønninger. Arbejderne havde jo allerede længe været organiserede, idet Skomagersvendene havde dannet Fagforening, endnu før der var Fabrikker til, nemlig i 1873. Ganske vist var Faget ikke gennemor* ganiseret; endnu var der adskillige uorganiserede mandlige Arbejdere, og Størsteparten af Kvinderne stod uden enhver Organisation. Men Organisationen vandt mere og mere Indpas paa Fabrikkerne, og me* dens det tidligere havde været saadan, at hver enkelt Fabrikant havde fastsat sine Arbejdslønninger efter Aftale med sine egne Arbejdere, kom nu det Tidspunkt, da Fagforeningen forlangte at være medbe* stemmende om Lønforholdene, og dette bevirkede, at Fabrikanterne ogsaa sluttede sig sammen for bedre at kunne holde Fagforeningen i Tømme, og det første haandgribelige Resultat af denne Samvirken foreligger i en Haandpinderprisliste, der er sluttet d. 8 . April 1890,