KøbenhavnsSkøjteløberforeningsHistorie

traadte saa K . S. F. ind i I. E. Y . som den hedder (Internationale E islauf Vereinigung). E fter Danmarks Indtræden blev det grundlæggende Møde afholdt i København paa Søpavillonen og med K . S. F. som Indbyder. Danmark var repræsenteret af Grosserer Carl Melchior, Grosserer Peter Sørensen, Apoteker Alfred Benzon, Dr. Clod-Hansen og Herr Eugen Schmidt. Det interessante ved dette Møde er, at her blev Wettlauf Ordnung grundlagt, og hele Skolen for første Gang vedtaget i dens nuværende Form, og Københavns Navn staar den Dag i Dag øverst paa hver ny Udgave, som udsendes hvert andet Aar. Foreningens Generalforsamlingsprotokol fra 1896 siger om dette Forhold: . . . . den i F jor her i Byen afholdte Congres, som forsaavidt kun havde været af ringe Interesse for Foreningen, navnlig paa Grund af, at København ikke denne Gang var blevet valgt til Afholdelse af de store internationale Løb . . . . Denne Udtalelse kan selvfølgelig være rigtig nok, men Skøjtesporten fik et ordnet Grundlag at hvile paa, hvilket tidligere havde manglet. At Tilslutningen til I. E . V. har gavnet Kunstløbet herhjemme er ganske utvivlsomt. Trods de daarlige Forhold i sportslig Henseende var der dog en mindre Konkurrence imellem de Unge i Foreningen. V i skal citere, hvad Bladet „Idræt“ fra 21. Februar 1895 skriver. Efter at have beklaget sig over Vejret og den daarlige Is skrives der: „Forholdsvis faa Meldinger var der kommen, og de Løbende var ikke særlig fremragende, men det maa paaskønnes, baade at Herr Peter Sørensen ikke konkurrerede med de „Yngre“ og at disse virkelig søgte at opnaa nogle Resultater. Men Forbilleder mangler snart. Hvad om vore Foreninger i Fællig engagerede Herr Axel Paulsen for hele Sæsonen, og fik ham til at lære fra sig, blot lidt af sit Repertoire. Han er hurtig, behændig og sikker, skønt ikke ganske ung længere. Hvor er ogsaa den Skole henne, som salig Smedemester Saul ledede? E r der virkelig ingen, der blot søger at tage hans Gerning op ? Naa, som Sagerne nu staar, er Peter Sørensen No. 1 og dertil en god No. 1. Han har aabenbart en vis Evne til at mærke sig Finesserne, naar han ser andre gøre noget pænt, hvorfor ogsaa hans Plastik i Tidens

56