KøbenhavnsSkøjteløberforeningsHistorie

4. Løb. (1 dansk M il). Deltagerne Goldschmidt, H. Meyring, C. S. Groth og Eugen Schmidt. Meyring kom temmelig hurtig bagud, sandsynligvis fordi han havde Uheld med Skøjterne. Kampen kom til at staa mellem Goldschmidt og Eugen Schmidt efter at C. S. Groth med Fart havde ført de fleste Omgange og saaledes tog Førerpræmien hjem. Efter meget haard Kamp kom Goldschmidt og Eugen Schmidt ind jævnsides, og der var ikke andet for, end at de sejrende maatte løbe om, og dette endte med, at Goldschmidt sejrede. Eugen Schmidt viste sig som en udmærket Løber og gjorde, som det vil ses af Resultaterne, den dygtige Goldschmidt Livet surt. Herr Goldschmidt er endnu overlegen i den sidste kraftige Spurt. Til Gengæld løb Eugen Schmidt smukkest af alle Løberne i Dagens Løb. Han holdt saaledes Hænderne samlede paa Ryggen. Endelig var der tilbage Løb for Drenge, i hvilket N. Stenberg og Viggo Larsen tog 1. og 2. Præmie.“ Sæsonen bød paa andre Begivenheder. Saaledes startedes der med en Velgørenhedsfest, der var affødt af, at Johns Bane havde afholdt en lignende, og nu kom nogle Aar med skarp Konkurrence imellem For­ eningen og Johns Bane, en Konkurrence, som til Tider truede med at slaa K. S. F. ud. Pressen skrev om denne Velgørenhedsfest: „Københavns Skøjteløberforening havde i Søndags den 27. Januar arrangeret Kunstløb til Fordel for Samaritanen. Besøget var udmær­ ket, og det manglede ikke paa Bifald, der ogsaa i det hele var velfor­ tjent. Det var ingenlunde let at udføre Kamststykker paa den Is, der bødes paa. For det første var den takket være den stærke Kulde temme­ lig haard. Men hvad der var værre, den var fuld af Revner, foraarsaget ved Vægten af det talrige Publikum. A f enkelte Præstationer var Peter Sørensens ubetinget de bedste, han løber sikkert og fører sig flot. A f de øvrige noterer vi H. Meincke for sit virkelig smukke Løb, Herr Heymann Bloch for sine Armbevæ­ gelser, der gør hans Løb meget gratiøst, Herr Langager for sit store Program og Herr Middelboe for sin Sikkerhed paa Skøjterne. De to sidste staar en Del tilbage i Smidighed. Der kunde godt være levnet de Optrædende en Smule mere Tid til deres Præstationer. *

48

Made with