KøbenhavnsSkøjteløberforeningsHistorie
Væddeløb var afholdt den 18. Januar, men med lille Tilslutning. Der foreligger intet om Resultaterne. Vor bedste Løber, Th. Groth, har aabenbart været en lille Udflugt over i Professionalismen, for i Generalforsamlingsprotokollen staar, at han igen klassificeredes som Amatør. Her hentydes maaske til Turen til Norge 1885. Det er stadig Fester, det gælder, Sporten er det sløjt med, baade Hurtigløb og Kunstløb. Men Festerne skaber alligevel et vist Renommé og bidrager til at konsolidere Foreningen.
Bestyrelse: C. V. Bunch, Carl Melchior, Erik Møller. Suppleanter: Otto Benzon, Ross. Revisorer: A lfred Benzon, Broe.
*
1892
36 Løbedage — 2488 Medlemmer. Dette Aar mister Foreningen et af sine bedste Medlemmer, nemlig Arkitekt Th. Groth. Han startede som ganske ung i et af de første Hur tigløb og har siden været knyttet til Foreningen. Han hørte til de bedste europæiske Skøjteløbere og havde internationalt Ry. Han var i en lang Aarrække Bestyrelsessuppleant, men det vil ikke sige, at han ikke tog aktiv Del i Arbejdet i Foreningen, ban var faktisk den ledende med Hensyn til det rent entreprenørmæssige. Th. Groth havde udmærket Forstand paa Isbehandling, hvilket fremgaar af hans Skøjteinstruktionsbog, som blev udsendt paa For eningens Foranledning, og som kendes over hele Europa. Han døde ret ung, idet han maa være født omkring 1860. Om selve Sæsonen oplyses det, at en lille Nedgang i Medlemsantal let begrundes med Konkurrencen fra de kunstige Baner. Her sigtes nærmest til en oversprøjtet privat Bane, som laa i Bernstorffsgade, d. v. s. der hvor Hovedbanegaarden nu ligger. Den kaldtes „Johns Bane“ og var anlagt paa Inderkredsen af en Cyklebane. Væddeløb havde været udskrevet. Der havde tegnet sig 50 Børn, men kun 2 Voksne, saa de blev aflyst. Forhandlingerne med Magistraten vedrørende Pavillonen førte ikke til noget.
44
Made with FlippingBook