KøbenhavnsSkøjteløberforeningsHistorie

skønt lian er temmelig lille og tyk, nydeligt, men paa en affekteret Maade. „Den lyriske“ kaldte vi ham derfor. En Gæst fra Frederiksberg Skøjteløberforening, Ingeniør Freddy Edwards — en yppperlig Skøjteløber — og nuværende Landstingsmand C. V. Buncli og hans Brødre. Den engelske Ingeniør Rowan ses nu paa Bakken, den bekendte, udmærkede Sejler! Han er længe om at faa sine gammeldags Træskøj­ ter paa. Men bar ban dem paa, saa skal de bare se. Han tager sig tit af de unge og lærer dem i Krogene ved Tivolisøen. A f unge Drenge, maa man vel sige, har vi flinke Fyre, f. Eks. Ha­ rald Fritsche, Anton og Niels Petersen, Overretsprokurator P. A. Peter­ sens Sønner, Ulf Hansen og Frode Hass. De arbejder flittigt og leger samtidig — naa, det gør jo Drenge. Jam venit res ad triarios — der kommer en Mester. Telegrafist William Schmidt, ham, om hvem der blev sagt, at han ingen Ben havde, men Guttapercha — den utrolig smidige Løber, der kunde alle de vanskeligste og mest indviklede Kunster, og udførte dem, uden at man saa Anstrengelse. Arkitekt Grotli, ja vist, han var „Skøjtekongen“ , hans store Skik­ kelse, hans Plastik og hans K raft gjorde ham dertil — men Schmidt kunde mere og interesserede Tilskuerne mere. T il Slut, nu da Musikken allerede er begyndt, kommer HansPug- gaard med sin Frue Magna og lille Datter Karen, de samler om sig en muntert passiarende, leende og spøgende Kreds, de er Selskabets Cen­ trum — der er Fru Octavius Hansen, født Wulff, med sine Børn og — — nu spredes Kredsen over Banen, Taagen er lettet og i straalende Skønhed ligger den pragtfulde Bane. Men der var en Tid, den var endnu skønnere, — det var en Frostnat med Maaneskin, dog kom der kun en enkelt. Naar vi kom fra B a l ! ------- Nu er al Skønheden begravet under Boulevardens Brolægning og Mursten, nu er der kun et Minde om en glad og ung Tid. * Vi maa være Andreas Buntzen taknemmelig for denne fornøjelige Skildring af Livet i Klubben, da den havde til Huse paa Tivolisøen; hos alle, der elsker Skøjteløb, fremkalder den en Stemning, der ikke afviger fra den, vi kender i Dag. * 34