KøbenhavnsSkøjteløberforeningsHistorie

Ved Middagstid blev det Rimtaage, og nu ligger Banen straalende for os — ak, hvor uforglemmelig skøn, et Eventyr i hvidt, hyllet i let graa Taage. Om Morgenen havde jeg med Baneinspektøren, den udmærkede „Skøjtekonge“ Arkitekt Th. Groth, været oppe at hente Mandskabet i Logihuset „Holger Danske“ i Farvergade. Der sad i den skumle Skænkestue ved Snaps og 0 1 en Flok dag­ drivende Sjovere, men det var sløjt med Pengene. Drikningen var gaaet istaa, og da vi saa bød dem en lille Dagløn for nogle Timers Isarbejde, slog 10—12 Mand straks til. Jamen vi skal da ogsaa have en Snaps og 0 1 inden vi skal til det? Og det fik de. Saa vandrede vi med hele Flokken over og satte dem i Arbejde med at glatte Isen, høvle Ujævnhederne bort, hælde varmt Vand i Revnerne o. s. v. Inspektør Christensen, den lille, tykke og firkantede, rare Mand tog Kommandoen, han fik sine Skøjter paa og overvaagede godt nok, at ingen drev. Han var baade her og der, passede Skrabningen og lod Musikpavillonen, der løb paa Kælke, trække ud midt paa Banen. Ja , i Dag skulde vi have Musik. Nu kunde der snart lukkes op — de tidligste begyndte saa smaat at komme, „Overspændemester“ Lind — Brolæggerdrengen, der nu dirigerer Paaspændingen paa Peblingesøen — er i sin graa Uniform og mønstrer Spændedrengene. Portneren Christiansen, kendt som Fane­ bærer for mange af Højres Tog, en sorthaaret, køn, velvoksen Mand, har taget sin Post ved Indgangen ved Siden af det lille, tarvelige Kon­ tor, hvor Kontormanden — senere Overretssagfører Thorvald Henrik­ sen — har placeret sig med Sivsko, Petroleumsovn og Halm paa Gulvet. Han er beredt til at tage imod Indmeldelser. A f dem kommer der saa smuk en Dag altid mange. I Dag er det saa tillokkende som sjældent. Banen kridhvid, kridhvide Træer, Solen anes bag Taagen, der træk­ ker mere og mere tynd — og saa Musik skal vi have. Hele Byen aander godt Vejr og Glæde. Nu begynder Publikum at komme og faa sine Jern i Garderoben af ingen ringere end Thor Jensen, den senere saa famøse Vært inde i Tivoli. Han var døbt Arthur Jensen, havde været Kadrejer og Lyst­ fisker og Gud ved hvad. Han kunde egentlig alt muligt — ogsaa senere hen ved en Stige opad Tivoliplankeværket ved „Kildepavillonen“ sam­

31