KøbenhavnsPrivilegier_1661

PR IV ILEG IERNE FRA FREDER IK I II .S T ID

E f t e r Kristian IV.s Død d. 28. Febr. 1648 var Landet i nogle Maaneder uden Konge. Først d. 6. Juli blev Kong Frederik III hyldet. Alle Købstæder havde sendt Deputerede til Hyldingen paa Københavns Slot, — ogsaa Hovedstadens Repræsentanter mødte med deres ret ubekvemme Fuldmagt, et Pergamentsbrev paa en Alens Længde og med 45 Segl un ­ der (Tavle VI). Aarene omkring Aarhundredets Midte var en Brydnings­ tid i Danmark, og det mærkedes fra mange Hold, at et Opgør mellem de priviligerede og de upriviligerede Stænder stundede til. Allerede under Forhandlingerne om Kongevalget i 1648 be­ gyndte Tredie Stand at stille Fordringer; og et Par Aar efter, i 1650, modsatte Københavns Magistrat og Borgere sig et nyt Skattepaalæg og forlangte, at de højere Stænder skulde dele Byrden lige med dem. Der afholdtes Borgermøder, og Prote­ ster med talrige Underskrifter indsendtes til Kongen. Det førte dog kun til, at de to øverste Borgmestre blev opkaldte for Kon­ gen og paa samtliges Vegne modtog en Irettesættelse for usøm­ melig Skrivemaade. Men deres Krav lod de ikke derfor fa lde ; og snart stillede Forholdene sig saaledes, at det blev Kongen og Rigsraadet, der selv kom til Borgerne og lovede dem alt, hvad de havde forlangt, og mere til. Da den svenske Konge Karl Gustav i Februar 1658 stod