KøbenhavnsPrivilegier_1661
m m m
m m sä m
KØBENHAVNS PRIVILEGIER
KØBENHAVNS P R I V I L E G I E R *
T I L M I N D E O M
D E N 2 4 . J U N I 1 6 6 1 * UDG IVET AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE PAA 250 -AARSDAGEN D E N 2 4 . J U N I 1 9 1 1
K Ø B E N H A V N TRYK T HOS N IELSEN & LYDICH E (AXEL SIMM ELKIÆ R) 1911
KOMMUNEBISLIOTHKUI HOVEOBIBIIOTERBT KØBENHAVN«
Udarbejdet a f Dr. VILLADS CHR ISTEN SEN /
B IL L E D E R N E I L Y S T R Y K OG FO T O G R A FISK E Æ T SN IN G E R VED F . H E N D R IK SE N S R E P R O D U K T IO N S-A T E LIE R
K Ø B E N H A V N S V A A B E N I S T A D E N S P R I V I L E G I E R A F 2 4 . J U N I 1 6 6 1
510985 Hu
I NDHO L D
Side
K ø b e n h a v n s æ l d s t e P r i v i l e g i e r ............................................................................................................................................................................. 9 P r i v i l e g i e r n e f r a F r e d e r i k I I I . s T i d ......................................................................................................................................................... 2 3 K o m m u n a l b e s t y r e l s e n s M e d l e m m e r 1 6 6 1 — 1 9 1 1 . . . ...................................................................................... 4 7
A F B I L D N I N G E R
K ø b e n h a v n s V a a b e n i P r i v i l e g i e r n e a f 2 4 . J u n i 1 6 6 1 ............................................................................. 7 B r e v f r a B i s k o p P e d e r i R o s k i l d e 1 2 7 5 ..................................................................................................................................... 1 1 K o n g V a l d e m a r A t t e r d a g s B r e v 1 3 4 1 ................................................................................................................................................... 1 3 F ø r s t e S i d e a f K r i s t o f f e r a f B a y e r n s S l a d s r e t 1 4 4 3 ................................................................................. 1 7 B r e v o m K ø b e n h a v n s O v e r g i v e l s e t i l K o n g F r e d e r i k I 1 5 2 3 .............................................. 1 9 F ø r s t e S i d e a f K r i s t i a n s h a v n s P r i v i l e g i e r 1 6 3 9 ...................................................................................................... 2 1 K ø b e n h a v n s F u l d m a g t t i l F r e d e r i k I I I . s H y l d i n g 1 6 4 8 ....................................................................... 2 5 U n d e r s k r i f t e r p a a M a g i s t r a t e n s o g B o r g e r s k a b e t s A n d r a g e n d e a f 9 . J u n i 1 6 5 8 2 9 S i d s t e S i d e a f P r i v i l e g i e r n e a f 1 0 . A u g u s t 1 6 5 8 ...................................................................................................... 3 1 P r i v i l e g i e r n e a f 2 4 . M a r t s 1 6 5 9 ....................................................................................................................................................................... 3 5 S i d s t e S i d e a f P r i v i l e g i e r n e a f 2 4 . J u n i 1 6 6 1 ................................................................................................................ 4 5
KØBENHAVNS ÆLDSTE PRIVILEGIER
P aa Københavns Raadhus opbevares, under Navn af Byens Privilegier , en Samling af henved 200 originale Breve, der spænder over T idsrumme t fra 1275 til 1810. De ældste af dem er udstedte af Biskopperne i Roskilde, som i Middel alderen ejede Byen; de senere er for Størstedelen Kongebreve. Omtrent Halvdelen af Samlingen — den ældste Halvdel — er solide Pergamenter med svære Vokssegl hængende i Remme langs Brevets underste Rand. Ved de ældste Breve er der intet særligt gjort for at beskytte Seglene, — de er derfor ogsaa ofte temmelig medtagne. Senere hen har man brugt undertiden at omvikle dem med Lærred og Blaar (Tavle IV), hyppigere at indlægge dem i særlige Kapsler, drejede af Træ eller forarbejdede af Sølv eller andet Metal. De ældste Breve er skrevne paa Latin. Et Brev om Lau- genes Ordning, udstedt af Kong Erik af Pommern i 1422, er det første i Samlingen, som benytter det danske Sprog. Mellem disse Privilegier findes først og fremmest alle de Dokumenter, som med Rette kan henføres under denne Be tegnelse: Byens Stadsretter, Benaadninger og Friheder, dens Fredslutninger med Kongerne efter Ufredstid og disses Stad fæstelse af dens ældre Rettigheder. Det ældste Dokument, af 20. Febr. 1275, er en Stadfæstelse af Jakob Erlandsens Stads ret; det yngste er Kong Frederik VI.s Stadfæstelse af Byens Privilegier, dateret 6. Novbr. 1810.
10 KØBENHAVNS ÆLDSTE PRIVILEGIER Foruden disse egentlige Privilegier rumm e r Samlingen en Del Dokumenter af forskellig Karakter: Der er Domme og Tingsvidner, Mageskiftebreve og Skøder, som man ha r til lagt særlig Betydning for Byen; og der er de vældige Per gamentsbreve med Dynger af Segl, som Byen medgav sine Befuldmægtigede, naar en ny Konge skulde hyldes (Tavle VI). De allerældste Privilegier og Breve angaaende København findes dog ikke i Byens eget Værge, men i Bigsarkivet. Her opbevares af saadanne Breve omtrent en Snes, som er æl dre end det ældste i Raadstuearkivet, deribland t flere Pave breve fra Biskop Absalons Tid og Københavns ældste Stadsret, givet af Biskop Jakob Erlandsen i Roskilde d. 13. Marts 1254. Ud af Raadhusets rige Privilegiesamling er valgt nogle faa Stykker — et fra hvert Aarhundrede — som Prøver paa, hvorledes disse gamle Breve ser ud. Til en Fordybelse i deres Indhold bliver der jo ikke Lejlighed i denne korte Oversigt, men de fortjener at fremdrages og nævnes her som Forlø bere for Københavns Privilegier fra Frederik III.s Tid. Til nærmere Forstaaelse af de gengivne Aktstykker hid sættes følgende Oplysninger: I. Dette Brev, udstedt af B iskop P eder af Roskilde den 20. Febr. 1275, er det ældste i Raadstuearkivet. Det inde holder paa Latin en Stadfæstelse af Jakob Erlandsens Stads ret. Pergamentet er, paa Grund af sin Størrelse, vist sammen foldet. Nedenunder hænger Biskoppens Segl og et Brudstykke af Stadens Segl. Paa Bagsiden af Brevet læses: Biskop Jacobs (rettet til Peders) Latins Brev om Frihed paa Græsgang og andre F r i heder 1275 er registeret i den forgylte Bog fra folio 1 til fo lio 7 og paa dansk udsat fra fo. 7 til fo. 13. II. I Arkivets gamle Registrant beskrives dette Brev saa- l ed e s : »K ong W aldemars latinske Pergaments-Brev, hvorved Magistraten i Kiøbenhavn tilstaaes al Retsindighed og Tro-
I. B iskop P eders Stadfæ stelse af Jak o b E rlan d sen s S tadsret. 20. Febr. 1275.
S 06 «'<1fbcTMairufiSko:^.v 1 «tfVinm{n\tJ Awo-fcnP frn.vtn"' cov'^'o.r.r^, Volu-m4¿fft<-nat%t1 .cCs ,tiog A r f å < r S b i f?cr-teSp JiS&rm£ rncVirrt iW ? «eSJ-dn|(
4i<>m^mføu»crinU ¿T^mpyi’■ ' ^ 4ar 't^ c:1’tt ^ti-rtvKirmx-
UO(Ytl CiUttW"VS-V * <£>•&•> < c # r p f/y * '
"
■............. T^iCAvm? ^ainwrlifc-‘
II. V aldem ar A tterdags B rev paa K øbenhavns F rihed. 11. Febr. 1341.
KØBENHAVNS ÆLDSTE PRIVILEGIER 15 skab, og derfore confirmeres derved forrige Kongers Frihed. Datere.t den Søndag Exurge 1341.« Valdemar Atterdags Segl hænger under. III. Første Side af K ong K ristoffer af B ayerns Sladsret, givet i København d. 14. Okt. 1443. Stadsretten er paa Dansk. Den udgør en hel lille Bog paa 9 beskrevne Pergamentsblade i Svineskinds Bind. Igennem Bindet og Bladene er trukket en Snor af sorte, røde og gule Traade, i hvilken Kongens store Majestætssegl hænger. Til Seglet hører en Blikkapsel med to Pude r af grøn Silke. Stadsrettens Indhold er fordelt i 120 Paragraffer med en Indledning og en Slutning. Indledningen lyder (med nyere Ret- skrivning) saaledes: Vi Christoffer med Guds Naade Danmarks, Sveriges, Nor ges, Vendes og Gotes Konning, Palantzgreve uppaa Riin og Hertug i Beyern gøre vitterligt alle Mænd, som nu ere og komme skulle, at Vi efter Vort elskelige Baads Baad have und t og givet og unde og give vore elskelige Borgemestere, Raadmænd og menige Borgere og Menighed i Køpenhaffn at have, nyde og bruge disse efterskrevne Article, Privilegia, Fri hed og Naader, at forskrevne Vor Købstad Køpenhaffn maa deraf forbedres og i gode skellige Styrelse holdes og rege res, og forskrevne vore Borgemestre, Raadmænd, Borgere og Menighed maa og skulle Os og Vore Efterkommere Koninge i Danmark og Kronen des ydermere og villigere til Tjene ste være efter deres Magt og Formue. IV. »Dagtingning imellem K ong F riderich den F ørste og Kiøbenhavns Stad, om dessens Opgivelse, saa og Stadfæstelse paa Kiøbenhavns Privilegier. Skreven paa Pergament, og da teret Othens Dagen næst for Juledag 1523«.— 12 Segl, om- vundne med Blaar, hænger under. Paa Afbildningen er Brevet delvis sammenfoldet, saa kun Begyndelsen og Slutningen ses. De 12 Udstedere, deribland t Biskoppen i Roskilde, Ab beden i Sorø, Prioren i Antvorskov, Rigshovmesteren Mogens Gøye og Marsken Johan Rantzau, »gøre alle vitterligt, at paa
1 6 KØBENHAVNS ÆLDSTE PRIVILEGIER det denne lange store Skade og Fordærv , Krig, Orlog og Blod styrting, Tvedragt og Uenighed, som her nu nogen Tid i Ri get været haver og endnu er, maa afstilles og nederlægges, Fred, Rolighed og evig Bestand maa igen optages, saa hver Mand, fattig og rig, maa og skal fri og sikker søge sin Bjer- ning til Land og Vand, inden Riges og uden , og her efter leve udi Fred og Rolighed, da have vi nu givet os udi Han del, Samtale og venlig Dagtingen med ærlige og fornumstige Mænd J ens B rolægger Borgemester, P eder K empe og H ans D anckorsen med deres Medfølgere, Raadmænd og Borgere udi Køpnehaffnn, Fuldmægtige paa alle Borgeres Vegne, nu udi Køpnehaffnn bygge og bo, om alle Ærende, Artikler og Punkter, som her efterskrevet staar, og ere vi derom tilsam men saa overens vordne og have det udi Hellig Trefoldig- heds Navn saa endet og besluttet. Først at de nu paa Hel lige Trekoningersdag næstkommende skulle opgive Køpne haffnn Stad og den antvorde udi vore Danmarks Riges Raads Hænder; naar de det gjort have, da maa og skulle de nyde, bruge og beholde alle de Friheder, Privilegier, Skraaer og Forseglinger, som dennem af Arilds Tid af fremfarne Her rer og Konninger her i Danmark naadeligen og gunsteligen undte og givne ere« o. s. v. Blandt de enkelte Betingelser for Overgivelsen findes den, at naar Byens Porte aabnedes paa Helligtrekongers Dag, skulde Kongens Krigsfolk, Ryttere og Landsknægte drage ind i Kø benhavn, langs igennem Byen og straks ud igen, saa ingen af dem forblev der Natten over. V. »K ong C hristian den F ierdes Christianshavn meddeelte nye forbedrede Artikler paa Pergament med Kongelig Segl og Vaaben. Dateret den 8. Junii 1639«. Seglet ligger i en Træ kapsel. Privilegierne tilsiger Kristianshavn sin egen Stadsret med to Borgmestre, seks Raadmænd og en Byfoged. Byen faar Ret til at føre sit eget Vaaben — et b l aa tT a a rn med tre Kro ner, kongeligt Navnetræk, Løve og Faner —, saaledes som det er afmalet paa Privilegiernes første Side. Kristianshavn ved blev at være en selvstændig Kommune indtil 1674, da den indlemmedes i København.
|MMHM IM
2 mcfrÿu.t7 M<
-, --
..jov* ^----- x'
*r —. —
fuxicjtw-oc
„ ,Wsc
-ter
olToc Cvit^ciŸioxBon*«*^ j • o D a . imaxc P-oc Proti ' oc CôtOîdo^nf -t\«t»»íÍTOú *c ^ c.&'tfyz.ï-p 1 « III. F orste Side af K ristoffer af B ayerns S tad sret 1443. IV. Brev om Københavns Overgivelse til Kong Frederik I den 23. Decbr. 1523. » 1 M v "N k ^ ^ » v ( å n t W i l ø r f t M r f i M i i f e ^ m k ^ n m m c S t i ß o r s i ^ : i .fy A*#^- A AT,'~' * *££-***,/»*■^ ^ f - ’ — (~vr - f Jc-~ ^*5.' p . ¥ & / u *U£4 L ^ J ; ~ A 'Æ J-,f-y4u 4<* .«%') ' «lVj/T S**^ V. Forste Side af Kristianshavns Privilegier af 8. Juni 1639. PR IV ILEG IERNE FRA FREDER IK I II .S T ID E f t e r Kristian IV.s Død d. 28. Febr. 1648 var Landet i nogle Maaneder uden Konge. Først d. 6. Juli blev Kong Frederik III hyldet. Alle Købstæder havde sendt Deputerede til Hyldingen paa Københavns Slot, — ogsaa Hovedstadens Repræsentanter mødte med deres ret ubekvemme Fuldmagt, et Pergamentsbrev paa en Alens Længde og med 45 Segl un der (Tavle VI). Aarene omkring Aarhundredets Midte var en Brydnings tid i Danmark, og det mærkedes fra mange Hold, at et Opgør mellem de priviligerede og de upriviligerede Stænder stundede til. Allerede under Forhandlingerne om Kongevalget i 1648 be gyndte Tredie Stand at stille Fordringer; og et Par Aar efter, i 1650, modsatte Københavns Magistrat og Borgere sig et nyt Skattepaalæg og forlangte, at de højere Stænder skulde dele Byrden lige med dem. Der afholdtes Borgermøder, og Prote ster med talrige Underskrifter indsendtes til Kongen. Det førte dog kun til, at de to øverste Borgmestre blev opkaldte for Kon gen og paa samtliges Vegne modtog en Irettesættelse for usøm melig Skrivemaade. Men deres Krav lod de ikke derfor fa lde ; og snart stillede Forholdene sig saaledes, at det blev Kongen og Rigsraadet, der selv kom til Borgerne og lovede dem alt, hvad de havde forlangt, og mere til. Da den svenske Konge Karl Gustav i Februar 1658 stod 2 4 P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I med sin Hær paa Sælland, var det klart for alle, at hvis der nu skulde kæmpes, maatte det være foran Hovedstadens Volde. Da søgte Kongen og Rigsraadet Forhandling med Borgernes ledende Mænd, og det blev lovet dem, at Staden skulde faa sine Privilegier saaledes forbedrede, »naar Gud giver bedre Tilstand, saa I skal have Aarsag os at takke, og I selv deraf kan have Ære og andre Eksempel«. — Men Freden blev slut tet, og Svensken drog bort, og det saa ud, som om Løftet om de nye Privilegier var glemt. Borgerne selv havde dog ikke glemt det, og da et Par Maaneder var gaaet, uden at man havde hørt noget til P ri vilegierne, tog de sig for selv at minde Kongen og Rigsraadet om dem. Paany afholdtes Borgermøder, hvor Stadens Ønsker blev drøftede og udformede, og den 9. Jun i 1658 indsendtes gennem Magistraten et Andragende til Kongen, hvori Byens le dende Mænd fremlagde et helt kommuna lt og politisk Program. Det var ikke lidt, Byen forlangte, og det vidner om be tydelig Selvfølelse og Tro paa egen Kraft, at »ufrie« Mænd vovede at gaa til Konge og Rigsraad med et sligt Aktstykke. De forlangte, at København skulde gøres til en Stapelplads for Sælland og Møen, saa at Hovedstaden fik Eneret til al Handel med Udlandet, og de andre Købstæder, Helsingør alene undtaget, henvistes til at hente deres Forsyning i Kø benhavn. De forlangte Frihed for Indkvartering af Soldater og Hoffolk, Frihed for Skat og Lempelser i Told og Accise. Byrder og Rettigheder skulde være ens for alle Stadens Ind byggere, »at den ene Stand maa give lige ved den anden og ingen derfore forskaanes«. Alle Københavns Indbyggere skulde i Byens Sager svare for det samme Byting og for Borgmestre og Raad; og naar Byens Borgere erhvervede sig Jordegods eller Bøndergaarde, vilde de have Ret til at besidde det med samme Frihed, som de adelige Ejere forhen havde haft. En delig udtalte de Ønsket om Oprettelse af et særligt Byraad paa 32 Medlemmer. % m k § **-» S^'-é-s Iffc' '^cv VI. Københavns Fuldmagt til Kong Frederik III.s Hylding. Udstedt den 27. Juni 1648. P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S 27 Paa vedføjede Aftryk (Tavle VII) ses en Del af Underskrif terne paa dette Aktstykke. Øverst staar de fire Borgmestre: Hans Nansen, Christoffer Hansen, Find Nielsen og Peder Pedersen. Derpaa de seks Raadmænd: den gamle Niels Han sen Folskenk, der havde siddet i Raadet siden 1622, Peder Pedersen, Jacob Andersen, Henrich Isachsen, Morten Michel- sen og Bartholomeus Pedersen. Efter dem følger c. 80 af Byens bedste Navne: Borgerkaptejner og fornemme Handels- mænd og Repræsentanter for Haandværkerstanden , blandt hvilke der endnu paa den Tid var adskillige, der ikke kunde skrive deres Navn. Regeringen modtog dette Andragende — og lagde det hen. Der forløb to Maaneder, uden at der kom noget Svar. Da formede atter Begivenhederne sig saaledes, at der ikke læn ger var Tid til at tøve. Den 7. August landede Karl Gustav for anden Gang paa Sælland. Den 8. naaede det første Rygte herom til Køben havn, og den 9. holdtes Møde paa Københavns Slot mellem Konge og Rigsraad paa den ene Side, Borgmestre, Raadmænd og menige Borgere paa den anden. Her vedtoges de to vig tige Beslutninger: at Byen skulde sættes i Forsvarsstand mod Svenskerne, og at Borgerne straks skulde have alle de P r i vilegier, de havde forlangt. Magistratens og Borgernes Andragende af 9. Juni blev nu taget frem, og med det som Grundlag var Forhandlingerne snart til Ende. Ved hvert Punk t i Andragendet blev der skre vet: »Bevilges«, »Samtykkes« eller lignende. Kun med Hen syn til det sidste Punkt, Kravet om de 32 Mænd, blev der taget Forbehold. Denne Sag skulde udsættes til senere Be handling. * Allerede Dagen efter, den 10. August 1658, kunde Køben havns Privilegier offentliggøres i denne deres første, forelø bige Form. De var endnu kun et Løfte paa Fremtiden; men Kongen og Rigsraadet forpligtede sig til »det udi Værk at 28 P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I stille«, saa snart Tidsomstændighederne tillod det. København skulde blive Stapelpladsen paa Sælland; den skulde regnes for »en fri Rigsstad og en fri Rigens Stand«, og dens Ind byggere skulde have lige Rettigheder med Adelen ved Be- siddelse af Jordegods og ved Adgang til Embeder og Æ re s poster. Alle Hyrder og Besværinger skulde hvile ens paa alle dens Indbyggere. Af Ydre er dette første Privilegiebrev kun lidet anseligt: Tidens Knaphed ha r ikke tilladt at gøre mange Forberedelser, og Brevet er skrevet paa et almindeligt Ark Papir. Paa Tavle VIII er dets sidste Side gengivet. Underskrifterne er foruden Kongens de 12 Rigsraaders: J. Gerstorff, Oluf Parsbiergh, Jørgen Seefeldt Christophersen, Hans Lindenov, Frederik Reedtz, Mogens Høegh, Henrik Rantzow, C. Skiel, Gunde Rosenkrandtz, Otte Kragh, Axel Urop og P. Reedtz. Tilbage stod da af alle Byens Ønsker endnu kun det ene som uopfyldt: Ønsket om det folkevalgte Raad paa 32 Med lemmer. I Løbet af de følgende Vin termaaneder fandt Bor gerne gentagne Gange Lejlighed til at minde Regeringen der om; og i disse Henvendelser føjedes det nye Forslag til, at der af de 32 Mænds Forsamling maatte udvælges en eller to, som altid kunde have Adgang til Kongen, eller, som det en anden Gang hed, stadig kunde deltage i Rigsraadets For handlinger. Borgernes Ønsker indskrænkede sig ikke nu læn ger til Styret af deres egen By; de drømte ogsaa om Indfly delse paa Statsstyrelsen. De endelige Privilegier blev udstedte den 24. Marts 1659. De gav loyalt alt, hvad der var Borgerne lovet, saa vel ved Kongebrevet den 10. August 1658 som ved de senere Fo r handlinger. Byen fik sin Stapelret og Frihed for Skat og Ind kvartering. Den fik Ret til at deltage og stemme i Rigets An liggender. Den fik sit 32 Mands Raad, valgt af Borgerskabet, til Side om Side med den kongevalgte Magistrat at styre Jrh lm Z ^Sw T y^* t y -å rr^o~Tb¥ ^ ^SiyC^Uu. \^L+ U> tW iv /^U - ii<£. VII. Underskrifter paa Magistratens og Borgerskabets Andragende af 9. Juni 1658. VIII. Sidste Side af Privilegierne af 10. August 1658. P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S T 33 Byen. Og dens Borgere fik de adelige Bettigheder, som var dem lovet. Det smukke Aktstykke, et Pergamentshefte paa 6 Blade, som indeholder Københavns Privilegier af 24. Marts 1659, ses gengivet paa Tavle IX. Den store Seglkapsel indeholder Kon geseglet, de 23 m indre er bestemte til Rigsraadernes Segl. Ef ter Haandfæstningen skulde Rigsraadet tælle 23 Medlemmer; men Raadet var paa den Tid langt fra fuldtalligt, og kun 12 af Kapslerne indeholder Seglaftryk. Tre Uger efter Privilegiernes Udstedelse, d. 14. April 1659, kom saa den store Dag, da man for første Gang valgte Bor gerrepræsen tanter i København. De fornemste Borgere fra hvert af Stadens Kvarterer samt Laugenes Oldermænd og Bi siddere samledes paa Raadhuset. Vi kender Valgets Udfald, men ikke Forhandlingernes Gang, og kan kun af Resultatet slutte os til, at det ikke er gaaet af uden Brydninger. Efter Privilegiernes Ordlyd skulde de 32 Mænd tages bland t »de bedste og fornemste Borgere«, og derved udelukkedes efter den Tids Begreber hele Haandværkerstanden fra at faa Sæde i det nye Raad. Men Haandværkerne var jo selv repræsen terede i Valgforsamlingen paa Raadhuset, ligesom de havde staaet Side om Side med Handelsstanden i Kampen mod de priviligerede Stænder og mod Fjenden udenfor Byens Volde. Det var derfor ikke muligt helt at forbigaa dem nu. Forsamlingen fandt paa en Udvej. Det bestemtes, at Byens egentlige Repræsentanter, de 32 Mænd, der valgtes paa Livs tid, alle skulde tages blandt de »fornemme Borgere«. Men ved Siden af dem skulde vælges fire Haandværkere, der kun sad i Raadet i to Aar og derefter afløstes af andre. Den nye Forsamling vilde saaledes egentlig komme til at bestaa af 36 Medlemmer. Dette Antal valgtes da ogsaa den første Gang; men snart efter var Forsamlingens Tal igen nede paa 32, og Repræsentanterne for Haandværkerne gled stille ud. Gennem hele det 18. Aarhundrede træffes næppe nogen egentlig Haand- 34 P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I værker i Forsamlingen. De kom først igen med det 19. Aar- hund rede ; den første var Smeden Christen Nielsen Rosberg, der valgtes den 5. Maj 1800. S tadshaup tmand Frederik Thuresen blev Forsamlingens første Formand , Henrik Jakobsen dens Næstformand, og disse to blev tillige udvalgte til sammen med to af Borgmestrene »at have Tilgang til Kongl. Majestæt« paa Byens Vegne. Nogle Maaneder senere vedtoges »De 32 Mænds Artikler«, en Fo r retningsorden for det nye Raad, og saaledes var Byens Kom- munal-Forfatning nu i Orden og Selvstyret begyndt. Privilegierne af 24. Marts 1659 havde givet København alt, hvad Byen nogensinde havde forlangt, og sikkert ha r det været Borgernes Haab og T ro , at under dem skulde deres By leve og trives i en lang Række af kommende Aar. Det gik dog ikke saaledes. Disse Privilegiers Levetid blev kun et Pa r Aar. I den store Statsomvæltning, der gjorde Danmark til det mest uindskrænkede Monarki i Europa, gik ogsaa Københavns Privilegier under. Borgerne selv havde rak t Haand dertil uden at gennemskue Frederik III.s Planer eller forstaa Rækkevid den af det Skridt, de stod i Begreb med at tage. Da Hans Nansen den 8. Oktober 1660 paa Københavns Raadhus fore slog Magistraten og de 32 Mænd at overdrage Danmarks Rige som et Arverige til Kong Frederik III, kunde han endnu føje til: enhvers Privilegier uforkrænkede. Men da Statsomvælt ningen nogle Maaneder senere var fuldbyrdet, gjaldt dette For behold ikke længer. Over for den nye Absolutisme svandt alle Undersaatternes Rettigheder bort, Københavns nylig vundne Privilegier lige saa vel som Adelens gamle Særrettigheder. For den enevældige Konge var alle lige — og lige ringe. En hver Rettighed, som efter den Tid blev Undersaatterne tildelt, kom som en Gave af kongelig Naade. Af kongelig Naade fik da ogsaa København sine Privile gier tilbage, passende afdæmpede og ændrede efter den nye P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S 37 Statsskik. Og saaledes staar vi da ved Privilegierne af 24. Juni 1661. Disse Privilegier fremtræder fra først til sidst som givne af Kongen og ingen anden. I 1658 og 1659 saa man Rigs- raadernes Underskrifter og Segl ved Siden af Kongens (Tavle VIII og IX). Under Brevet af 1661 findes kun et Navn og et Segl (Tavle X). Hvor Frederik III i 1659 taler om »Os og Kronen«, er dette i 1661 overalt ændret til »Os og vort konge lige Hus«. I 1659 lægges ikke Skjul paa, at disse Privilegier til København er et »noget for noget«: Kongen har lovet dem i sin Tid, og han giver dem nu, da Byen har opfyldt sin Del af Aftalen. I 1661 er enhver Hentydning til et forudgaaet Løfte forsvundet. Borgerne skal ikke hovmode sig, de har kun gjort deres Pligt: Hvor der i 1659 tales om deres »underdanigste Troskab«, er dette i 1661 blevet til deres »underdanigste og s k y l d i g s t e « Troskab. I Slutningen af Privilegierne fra 1659 forpligter Kongen ved sin Underskrift sig og sine Efterfølgere til rigtigen og uforanderligen at holde og efterkomme hvad forskrevet staar. I Stedet for disse Ord findes i 1661 en for nyet Indskærpelse af Borgernes »underdanigste og skyldigste Lydighed og Troskab« og et Tilsagn om, at Kongen derimod vil forblive dem tilgedan med kongelig Huld og Naade. Et hvert Spor af en Forhandling og Overenskomst mellem to selvstændige Parter er udslettet. Tilbage er kun blevet en, som giver, og en, som modtager. Med Hensyn til Indholdet er de nye Privilegier behæn digt formede. For en flygtig Betragtning kunde det se ud, som om de gav mere end de gamle, medens de i Virkeligheden beskærer dem paa væsentlige Punkter. Det er gaaet ud over Borgernes Skattebevillingsret og deres Indflydelse paa Statens Styrelse. Det hedder i 1659, at Byens eget Samtykke og Bevilling skal indhentes til Paalæg af Told og Akcise. Denne Sætning er i 1661 ganske udeladt. I 1659 loves det Borgerne, at de 38 P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I udi alt, hvad Riget til Bedste delibereres kan, skal have deres Stemme og Samtykke. I 1661 er dette ændret derhen, at »naar vi godt befinder, Stænderne at sammenkalde, de da at deli berere og deres Stemme med de andre give«. Men som bekendt sammenkaldte Enevoldskongerne aldrig nogensinde Stænderne, og dette betingede Løfte blev saaledes uden Be tydning. I Overensstemmelse hermed er Tilsagnet om, at to af Byraadets Medlemmer sammen med to Borgmestre skulde forhandle med Rigsraadet og Stænderne om Rigets Anliggen der, ligeledes udeladt i de nye Privilegier. De nye Punkter, som var kommen til, betød reelt ikke meget. Staden fdi sit eget Byvaaben — de tre Taarne, som alle rede fra gammel Tid fandtes i Byens Segl, — og Titel af kon gelig Residensstad; og Frederik III skænkede Byen Roskilde Len. Denne Gave, som to af Privilegiernes Paragraffer hand ler om, hører dog ikke egentlig hjemme her. Det Jordegods, som Byen modtog, var kun Vederlag for en Gæld paa 70,000 Rdl., som Kongen var Byen skyldig, og Godset var paa den Tid næppe heller mere værd. De endelige Privilegier af 24. Juni 1661 kom da til at lyde saaledes: P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S 39 ü j f r i b e n c b b e n b Z T r e b t e meb ( 5 ubs Ißaabe SDanmaudus, H o r g i s , tD e nb is od) (Bottis K o n n i n g , t ) e r t u g ubi S l e s sm i g , tjo lf te n , S t o r m a r n od) DyttmerfFen, (Breffue i Ø l b e i tb o r g od) DeImenl)orft, (Biøre bermeb tD itte rlig t f o r Ø s , IDo ris H r f f u in g e r ocl) (EjfterFommere H o n n i n g e r lil D a n n ta rcF ocl) H o r r i g e , a t ejfterfom neft (Bub s ben Hümecl)tig fte s H a a b ig f t e B i f t a n b tD o r is K o n g e t R e s i d e n t z = S t a b t K i ø b e n f y a f f t t ubi S ib fte H e fm e rlig e K r i g s t i i b od) ferbelis ub i ben l)aarbe H e le y e rin g S i g intob Ø s od) tD o r i s K o n g e t t } u u s f a a troe od) Cybig od) mob tD o r is ^ ie n b e r f a a HTobig ocl) ta p p e r He tienb , fom bet ben n u Cejfuenbes tD e rb e n nocl)fam er HeF ient ocl? ID i t t e r l i g t D a fyajfuer iDii, p a a bet ocfyfaa f a a b a n D e r is Unbe rban ig fte ocl) fcfyylbigfte troefFab ocl) (Lapper HTobigfyeb til D e r is emige He rømm e lfe P o s t e r i t ä t e n , f a a Cenge tD e rb en fta a r, Funbe n o t i f i e e r i s ocl) famme tD o r K o n g e t R e s i d e n t z ^ S t a b K i ø b e n l ) a f f n frembelis ber ubi mob Ø s ocl) ID o r is K o n g e t i j u u s a t c o n t i n u e r e , beb 3 H eb re Funbe f o r a a r f a g i s fa a mel o c b fa a anb e re tD o r is Fiere ocl) troe tDnber- jatere ub i flig ocl) a n b r e tilfalb it got E x e m p e l til a t ejfterfølge, f o r Ø y e n ftillis, famm e tD o r K o n g e t R e s i d e n t z ^ S t a b K i ø b e m l ) a f f n , fam t alle bes J n b m a n e r e , (Beiftlige ocl) tDerb^lige, be ttu Ceffuenbis f a a u e l fom D e r is (BffterFommere, meb effterfølgenbe P r i v i l e g i e r a lle rn a a b ig ft anfeet ocl) Hega jfueb . h K t K i ø b e n l ) a f f n fFal m el|re ocl) H liffue en K o n g e lig R e - s i d e n t z - ocl) ^ r i e H i g s S t a b , oc a n n am m i s tillige f o r en £ r ie H i g e n s S t a n b , (Del} n a a r tD ii go t H e fin b e r, S te n b e r n e a t famm e n Falbe, De ba a t d e l i b e r e r e ocl) D e r is S tem m e meb be a n b r e giffue, om l)uis Ø s til Hefte Fomme Fanb. 4 0 P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I 2* P r æ s i d e n t , B o rg em e f te r e o d ] B a a b ttteb Bo rg e rfc fy abe t m a a ubm e lg e 5 2 a f f be B e f te o d ] foruel]tnfte b o r g e r e I]er ubi S ta b e n , l]itild]e tillige ttteb P r æ s i d e n t e n , B o r g em e f te r e od] B a a b , S t a b e n s o d ] 2Uenigl]ebens 23efte fa a u e lf om b bet 3 3 n b t e g t oc Ubgifft effter tl]ibens Befcl]ajfettl]eb f a n b offuermeye oc be rom l]anble oc flutte. 2Xff B e tne lte 52 b o r g e r e m a a I P bm e l g i s C l ] o u , fom tillige nteb P r æ s i d e n t e n ocl] € t t aff B o rg em e f te r n e , n t a a altib l]affue frie t i l g a n g til © s , S t a b e n s o d ] bet (Semeene 2 l tn liggenbe a t a ltb r a g e . Of 2 lt K iøbettfjafftts S t a b oc Cb riftiau sfy a ffn fcfall altib l]er- effter mere (Een aff be Cutenbe S t a b e P S t e b e r ub i S ie lla ttb , ocl] l]ajfue bettb a * i n <3en Kiøb21Tanbs IPafyre, ub en £ a n b t 3 f r a f omm e n b e , no g e n ftebs ub j P r o v i n c i c t t m a a i n b f ø r i s , ettb allenifte till B e tn e lte C u e n b e S tab e lfteb e r, i j u o r a f f bettb 2lttbett l]ereffter fcfall 22auffttgiffuis, Ubi l]ttilcfe alle XPal]rer fø rft f d ]a ll op legg is , ocl] ^ r emm e b i s 2P a l]re ub i bet ringe fte © t t e D a g e b a jfu e kigge t, fø re nb be ttogen 2lttben ftebs b e r f r a a m a a l]ett t r a n s f e r e r i s , 3 cl]e l]eller tn a a ttogen IPafyre, l]tto bi ocl] t i l f ø r e r , til frem - tttebe S te b e r aff S ie lla ttb u b f ø r i s , ttbett bet fcl]eer nteb Bemf£ S t a b e l S te b e r, Ka lc l], S t e e n o d ] B y g n i n g s C ø tttm e r ub i 3 n ^5 førfelen u ttb tagen , © c l] ub i ttbførfelett © y e tt o d ] fjefte, bog ttbett alb I P i b e r e Uttbersleff, u ttb e r ti lb ø r lig S t r a f f , ocl] f d ]a ll be S t n a a K iøb fte be r l]er ubi P r o v i n c i e t t , U e r is 5 ril]eb l]erttteb icbe m ibere mere B e t a g e n , ettb a t be icbe t n a a l]afftte n o g e n 3 n&' Mb* fcl]ibnittg till- eller f r a a ^ rem tn e b e S te b e r, 2Ueit a t be U e r is IPafyre fcl]all f ø re til S t a b e P S t e b e r n e ub i S ie lla ttb , o d ] igiett ber f r a a fyenbte U e r is 2Tøbtørfft, l]tiortiH be ocl] t n a a B r u g e f tn a a 5 ^ C ø ig , f}uo r i tttoeb be tuenbe S t a b e P S t e b e r s 3 n ^ B y g g e r e fcfal mere tiltend ]t a t l]affite goeb ^ o r r a a b aff alle be IPafy rer, font P r o v i n c i e t t f a n b Befyøffue f o r B i lli g p r i i s . P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S 41 4* B t Betttte B iøb e n fy a jfn s (Beiftlige ocl] VOe rbs- lige S t a i t b s p e r f o n e r m a a fiøbe o d ] S i g tilforfyanble Bbe lige 3 o r b e ( 5 o e b s , oc fju is P e n n e t n ubi f a a m a ab e r, enbten P eb fiøb, B r f f eller p a n b t f a n b tilfalbe, S a a o d ] iju is be allerebe ubi Be^ ta ilin g eller p a n t B e f om t n i t fyaffuer, tnefyre S i g enbten IDo ris eller b ibe len s, bet De o d ] D e r is B ø r n ocl] (Ejfterfotttmere i alle n t a a b e r a t ttybc tneb £ ige fom bibelen fyaffuer p a a P e r i s , effter P e r i s a tfo tn ft B r e f u i s fo rm e lb n in g ubi alle tnaabe. 5+ P e S c l] a ll icfe tneb IP iib e r e Co lb , A c c i s e eller anb en C y n g e oc B e f u e r i n g B e l e g g i s , ettb Bbe le tt g i ø r o d ] giffuer. 6. B t B iøbe ttfya fftts 3 n b B y g g e r e l]ereffter altiib fcfall tuel]re frii f o r a lb S c b a t t , b]off- ocl] an b e n 3 n b Q v a r t e r i n g , S a a ocl] fo r B a r s * eller £ a n b s =B n e g tis p e n g i s ubgifft, ocl] beritnoeb a ff bettb a llgenteene B i g e n s Æ r a r i o t a g i s , i]Uortneb benb Høbtnettbige G u a r n i s o n f a n b uttberl]olbis, ocl] ellers till B i g e n s fornøbenl]eb B e l ] ø f f u is , bog ubi K r i g s t i i b ett l]uer S t a n b B e l]re By rb e tt Cige tneb benb B ttb e n , effterbi bet er till ett !]tiers 5 r ^ f e oc^ c o n “ s e r v a t i o n . B t alle be u b a f f benb P r i v a t - S t a n b , (5eiftlige ocl] IPerbs* Cige, n u o d ] P e n s B ø r n ocl] (Effterfotnmere effter Pen ttem , Bo r* gere ocl] 3 n btr>aattere l]er i S t a b e n , f d ]a ll ttybe tneb Bb e len Cige t i l g a n g til o f f i c i a o d ] h o n o r e s , n a a r be bennetn tneb P e r i s C a p a c i t l i t od] q v a l i t a t e r bertill f a n b g iø re c a p a b l e s od] m e r i t e r e d e . 8* B t a f f alle IPafyrer, font l]erubj S t a b e n 3 n ^ oc^? d b f ø r i s , enbten beb S e l g i s til C r o n e n eller id ]e |: tneb tnittbre I P i i bet 4 2 P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K S t e l f f Cab er forfcfyriffue ocl] f a a b a n t meb I P o r i s t } a a n b B em if is :| fcfall g iff u e benb n u f e bm a ljn lige P j a u f f n s * A c c i s e p a a S t a b e n s A c c i s e B o e b , S a a ocl] benb S e bm a f jn lig e f j a u f f n e p e n g e til S t a b e n , a f f alle S f i b e oc S f u b e r inben R e f f l ] a l s € l] ø n b e , bog I]uis IPafyre, fom ub j 3 n b g a a e n b e ^ a f f n e r g if f u it A c c i s e , be fcfjal me re frii ub i u b g a a e n b e , Ø d ] fd ]a ll I P o r i s C ljo lb e r, p a a C o l b B o b e n , ey n o g e n f o r u b g a a e n b e m a a Piar g iøre, f ø r e n b Be^ m if is , a t be l]a ffue r, fom f d ] r e f u it ftaer, g io r t R ic l]tig b e b titl S t a b e n . 9* Ø c l] p a a bet B em t f W o v K o n g e l . R e s i d e n t z - ocl] ^ r i i R ig s ^ S t a b K i ø b e n f y a f f n , f am t beb 3 3 n b B y g g e r e , I P o r i s K o n g e l. P r o p e n s i o n ocl] H a a b e befto B e b r e Fanb l]a ffue a t BemercFe, ocl] ub j g ie rn in g e n a t fee, fjuo rleb is I V ii icfe r in g e r e D e r is , enb a n b r e I P o r i s Piere ocl] troe t P n b e r f a t t e r n i s F l o r ocl] tiltagelfe Ø s lab e r mere ang e le g e n , D a l]a fu e r I P i i P e n n e m I P o r i s Cel]tt R o b f c l j i l b , f a a u i t bet ic!e allerebe till a n b r e er a ffl]en t eller p a n t f a t , til en em inbelig (Egenbom g ifu e t ocl] f o ræ r t, E ju o ro ffu e r I P i i P e n n e m en ricl]tig 3 o r b B o g o d ] I P o r i s S c l]iøb e b re ff, meb forberlig fte m il Cabe Cefuere, bocl] I P o r i s ocl] I P o r i s K r f f u i n g e r ocl] (Effteriommere, K o n g e r ub j P a nm a r c F ocl] H o r r i g e , S o u v e - r a i n i t a t ubi alle m a a b e r Y p r æ j u d i c e r l i g , f a a ocl]faa B i s p e (B a a rb en nbi Ro efcl]ilbs B y , 3 a c ty e n ocl] B ø g n i s I P a n g e u n t a g e n fom I P i i ocl] I P o r i s H r f f u i n g e r Ø s m ili l]afue fo rb ebo lb en . Ø c l] fd ]a ll P e n n em me re tillat, l]uis (5ob3 till a n b r e a f f B em e lt e Rob fcl]ilbs £el]n er p a n t f a t , ig ien effter p a n t e b r e f f u i s a t inbløfe, ocl] Cige meb bet ø f fr ig e a t n in b e o d ] Befyolbe, P o d ] fd]al B ø n b e r n e p l i d ] t i g mere, I P o r i s , I P o r i s € lfcf]el. ( 5 em a l] ls o d ] H ø r n s ^ a b e b u r , n a a r I P i i ig ien n em Canbet reifer, a t age , fom febmartlig m e r t fyafuer. 10. 3 n b ! o m f t e n a f f Bem t£ Roefcfjilb Cel]tt, f d ] a ll E ja lff p a r te n til S t a b e n s R a a b f t u e ocl] M a g i s t r a t e n s r e p u t e r l i g Unberljolb* P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S 43 itirtg, ocl] bcitb anbe it f j a l f p a r t til S t a b e n s p o li tie r s od ] 2Tlenig^ fyebens f o rb e b r in g a nm e n b is , o f fu e r Ipiilcfet M a g i s t r a t e n fcfyall fyaffue d i s p o s i t i o n e n , a t l e n e t faaleb is a d m i n i s t r e r i s , f a a od ] 3 n b f o m b f t e n ub i f a a m å b e r anm e n b is , ocl] JØo ris, fa a Del fom benb gemeene l a n b l D e y meb l i g e ocl] ub i gob fcfyid5 fyolbis, fom f o r f u a r l i g t er* U * IDii fyafuer oc f a a benne K o ng e lig e R e s i d e n t z = o d ] frii R i i g s S t a b nteb f a a b a u iD a b e n n a a b ig ft anfeet ocl] R e g a fu e t, font ftg meb flige P r i v i l e g i e r R e f t f a n b fcijicfe ocl] I]erl]OS er a t fee, £ ] u ild ]e t I D a a b e n De ub i alle D e r is f o rre tn in g e r fd ja ll o d ] m a a R r u g e , I]uor o d ] n a a r De bet fornøbett eracfyter*)1 12* i ^ a f u e r IDii o d ] f a a i j u i s a n b r e P r i v i l e g i e r Dennem aff ID o r is b j r ; ^ o r ^ c e b e re , H o n n i n g e r ubj D a nm a r c f , ocl] Ø s tilforne f a n b mere gifuett, font e \ ID o r is H r f f u e Rettigfyeb, j u r a M a j e - s t a t i s o d ] S o u v e r a i n i t a t er til p r æ j u d i t z , fyernteb naab ig ft c o n f i r m e r e t , p a a tm ifle n b is , enb a t De, D e r is R ø r n ocl] (Effterfommere, alle bisfe Kongel* R e n a a b i n g e r faalebis c o n s i d e - r e r e r , a t De berrneb f o r a a r f a g i s , ubi R e f ta n b ig lln b e rb a a n ig ft ocl] fcl]Ylbigfte lybigfyeb ocl] C ro fc l]ab mob Ø s ocl] IDo ris Hrff= u i n g e r a t c o n t i n u e r e , ocl] S i g , font € r l i g e H r f f u e d tn b e r f a t te r egn e r ocl] IDell a n f ta a r , a t c o m p o r t e r e ; X^uorimob IDii Dennem alle ocb en b)uer, ttteb H o n g e l, f ju lb od ] R a a b e tilgebaen for- R ltffu e r* — (Sifueb p a a ID o r Hongel* R e s i d e n t z H i ø b e n l ] a f f n , . benb 24 J u n i j , A n n o 1 6 6 \ i D n b e r I D o r t g i g n e t t 3 f r i b e r i c b . *) Byens Vaaben, hvoraf en Gengivelse findes foran S. 7, er malet i Privilegiebievet. 4 4 P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I denne Form blev Københavns Privilegier stadfæstede af Konge efter Konge i de følgende halvandet Hundrede Aar. Kristian V gav dem ved sin Tronbestigelse i 1670 den Til føjelse, at Jordegodset i Roskilde Len, det nuværende Bi strup Gods, aldrig maatte bortmageskiftes fra Staden uden sær kongelig Befaling eller Bevilling og mod tredobbelt Ve derlag. Og idet han forøvrigt stadfæstede Privilegierne, ind førte han dog det Forbeho ld : »saa vidt det ikke imod Vo res absolutum dominium, Souverainitet og Arverettighed be findes at stride«. De følgende Konger benyttede lignende Ven dinger og forbeholdt sig altsaa derved Ret til at gøre Ind skrænkn inger i Privilegierne. Men disses Ordlyd blev dog ingensinde ændret. Privilegierne stadfæstedes, som nævnt, sidste Gang af Kong Frederik VI den 6. Novbr. 1810. Efter Kong Kristian VIII.s Tronbestigelse i 1839 kom det unde r Overvejelse i Kommu nalbestyrelsen, om Privilegierne paany skulde indsendes til Konfirmation. Men man kom da til det Resultat, at disse P r i vilegier »som en vedvarende uforanderlig Lov« ingen Stad fæstelse behøvede, og i en Skrivelse til Danske Kancelli af 19. April 1841 meddelte derfor Kommunalbestyrelsen, at P ri vilegierne ikke vilde blive indsendte. Paa dette Tidspunkt var Hovedstadens offentlige Liv al lerede indtraadt i andre Former efter Udstedelsen af den nye Kommunallov for København af 1. J anua r 1840. X . S id s te S id e a f P r iv ile g ie r n e a f 24. J u n i 1 6 6 1 . MEDLEMMERNE AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSE 1 6 6 1 - 1 9 1 1 I. PRÆSIDENTER (1660—1747) o g OVERPRÆSIDENTER (1747—1911) A. S. v. Osten 1788—94 Christian Urne 1794—1809 Frederik Adeler 1809—16 We rner Ja spe r Andreas v. Moltke 1 8 1 6 - 3 4 Andreas Christian Kierulffl834—46 Michael Lange 1846—56 H. H. Lüttichau 1857—64 C. J. C. Bræstrup 1864—70 E. E. Rosenørn 1870—83 S. H. F insen 1 8 8 3 -8 6 C. L. A. Benzon 1886—91 C. S. Klein 1891—99 V. Oldenburg 1900—1910 F. L. G. de Jonquières 1911— Jørgen Fogh 1668—76. Raadmand Balthazar Sechman 1672—75. Raadmand Hans Pedersen Bladt 1676—77 Raadmand Christen Andersen Dverig 1676—91 5 Han s Nansen 1660—67. Borgmester Peter Bülche 1667—71 Peder Hansen Resen 1672—88. Borgmester Han s Hansen Nansen 1688—1713 Joh a nn e s Christensen Meller 1713—24. Borgmester J o h a n Schrader 1724—36 Christian Braem 1 7 3 6 -4 7 Ja cob Benzon 1747—50 F rederik Otto v. Rappe 1750—54 Volratli August v. d. Lühe 1 7 5 4 -7 1 Ulrich Adolph Holstein 1771—72 Gothard Albrecht Braem 1772—88 Christoffer Hansen 1645—64 F ind Nielsen 1645—63 Peder Pedersen 1655—69 Peder Hansen Resen 1664—72. Blev Præsident Titus Bülche 1665—84 II. BORGMESTRE 1661—1911 48 K Ø B E N H A V N S K O M M U N A L B E S T F red e rik Horn 1751—71 Hans Ch ristopher Hersleb 1754—88 Hans Fog 1754—56. Raadmand Gabriel H ilman 1754—65 R a admand Kaj Kock 1768—70 J o h a n J a ko b Hæseker 1770—86 R a adma nd Hans Nikolaj Nissen 1770—71. Ra adma nd Ab raham Fa lck 1770—76 Ra adma nd Tyge Jesper Rothe 1771 April—J u n i J o h a n Peter Suh r 1771—85. Raadma nd Peter Mathiesen 1771—72 Mathias Lund ing 1772—82 Raadma nd J o h a n Frederik Holmsted 1773—80. Ra adma nd Gerhard Hofgaard 1782—88 Raadma nd Andreas Storp 1782—97. Raadmand Morten H jorthøy 1784— 1815 Peter Uldall 1 7 8 8 - 9 8 Morten Muncli 1789—96. R a a a dm a nd J o h a n Thoma s Flindt 1793—1805 Baltliazar Scliiøtt 1793—1810 Raadma nd Jørgen Thu ls trup 1793—94 Ra admand Svenning Lange 1796—1800 Raadmand Jen s Bang 1801—08 Peder Bech 1805—18 Rasmus Langeland Bagger Iver Quistgaard 1816—19 Georg F rederik Lange 1817—18 R a admand 1 8 1 4 - 1 8 Bartholomæus J en s en 1677—97. Ra a dm a nd Claus Rasch 1 6 84 -1 705 Cosinus Bo rnemann 1684—92 Andreas Jacob sen 1690—1717 Sigfred Friis Dverig 1694—1710 Albert Bartholin 1697—1703 J o h a n B artram E rn s t 1703—22 Ole Rømer 1705—10 J o h a n Eichel 1 7 1 0 - 3 6 Joh a nn e s Christensen Meller 1710—13. Raadmand . Blev P ræ sident Ch ristian Berregaard 1714—29 Jacob Sidenborg 1717—18 Nicolai W iwe t 1718—25 J o h a n Povl Brantz 1723—31 J o h a n Philip Ratechen 1723—25 Han s H imme rich 1726—31 Rasmus Byssing 1726—44 Reter R am s h a rd t 1728—30 og Michael W o rm 1728—29 E rik To rm 1731—64 Edw a rd W ium 1731, Marts—Okt. Lorentz F ischer 1731—33. F rede rik Holmsted 1733—58 Michael Grøn 1739—42 Niels Hendriksen 1743—45. Enevold de Falsen 1743—61. Peter Helt 1 7 4 5 - 5 2 Antlioni Raff 1748—58. Raadmand J o h a n Christian von Schrödersee 1749—72 Christian Fæd d e r 1749—93 Herman Hen rik Kønneman 1749—71. R a admand Joh a nn e s W a leu r 1750—71. 1734—48 Raadma nd Raadmand Herman Lengerken Kløcher 1750—65. Raadma nd 49 B O R G M E S T R E E. D. Ehlers (IV) 1858—85 L. C. Larsen (I) 1863—73. Borgerrepræsentant H. A. V. Knudsen (III) 1869—91 J. F. Schlegel (II) 1873—75. Raad mand. Blev Borgerrepræsentant H. N. Hansen (I) 1873—97 C. E. Fenger (II) 1 8 7 5 -8 3 Borgerrepræsentant L. C. Borup (II) 1883—1903 C. K. Øllgaard (IV) 1885—1903 H. A. Jacobi (III) 1891—1909 Th. Dybdal (I) 1897 — J. Jensen (II) 1903—. Borgerrepræsentant J. Marstrand (IV) 1904—. F rederik Christian Schæffer 1818—43 Peter Schiønning 1820—21 Frede rik Hamme rich 1821—37. Raadmand Daniel Gottwald Reimer Benlley 1821—57 J u s t Henrik Mundt 1837—57. Raadmand Tage Algreen-Ussing 1844—46. Borgerrepræsentant Herman Andreas Mollerup 1 8 4 6 - 5 4 A. L. Casse 1854—56 S tephan L innemann (I. Afdeling) 1856—62 J. P. Holm (III) 1858—69. Raadmand J. P. Holmer (II) 1858—60 J. C. J. Gammeltoft (II) 1860 -73 . Raadmand. Raadmand P. Knudsen (III) 1909—10. Raadmand C. F. M. L ehm ann (III) 1911— SÆRLIGE BORGMESTRE FOR KRISTIANSHAVN 1641—1674 Jakob . Hansen Drejer 1641—46 J a ko b Madsen 1641—53 Naman Hjort 1647—50. Raadmand Rasmus Rasmussen 1652—55 Jen s Sørensen 1653—59 Hans Sørensen 1656—62 Christian Spormand 1662—74 Iver Casparsen Schøller 1662—74 Blev Raadmand i København III. RAADMÆND 1661—1911 Niels Hansen Folk skenk 1622—64 Balthazar Secliman 1664—72. Blev Borgmester Leonhardt Klouman 1664—. Af de 32 Mænd Jen s Boyesen 1666—69 Hans Pedersen Klein 1666—67. Af de 32 Mænd Jørgen Fogh 1667—68. Blev Borg mester Peder Pedersen 1631—67 Jako b Andersen 1648—68 Morten Mikkelsen 1655—65 Bartholomæus Pedersen 1655—66 Claus Iversen Ravn 1660—69 Hen rik J ako b s en 1660—68 Villum Fu iren 1660—64. Af de 32 Mænd P eter Holm er 1663—72 50 K Ø B E N H A V N S K O M M U N A L B E S T Lavrids Nielsen Fogh 1697 —1735. Af de 32 Mænd Jørgen Meulengracht 1698— 1706. Af de 32 Mænd Mads Christensen 1700 —01 Jen s Kuur 1701— 16 Arved Mikkelsen Edelberg 1701—06. Af de 32 Mænd Han s Carstensen 1702—09 Jen s Rostgaard 1702—15 Elovius Mangor 1702—14 Christoffer Iversen 1705—14 J a ko b Edelberg 1709— . Af de 32 Mænd Christian Meyer 1710— . Af de 32 Mænd Kaj Klinge 1710—27. Af de 32 Mænd Mathias Pedersen Ram sha rd t 1710—19. Af de 32 Mænd Jen s Olsen 1710—19. Af de 32 Mænd Anders Lavrid sen Beck 1711—34. Af de 32 Mænd Peder Ogelby 1714—20. Af de 32 Mænd Nikolaj Olufsen Wroe 1714—26. Af de 32 Mænd Hans Stuve 1716—28. Af de 32 Mænd He rman Høyer 1718—25 Hans Mikkelsen 1719—21. Af de 32 Mænd Caspar Rosenberg 1720—29 Mikkel Andersen Fjeldsted 1720—41. Af de 32 Mænd Christen Sørensen 1722—30. Af de 32 Mænd Christian Schupp 1725—29. Af de 32 Mænd Niels Pedersen Gjedsted 1725—27. Af de 32 Mænd Hans Pedersen Bladt 1667—76. Blev Borgmester J o h a n Lehn 1668—81. Af de 32 Mænd F ra n d s Joen sen 1669—80 Bjørn Jako b s en 1669—79 J a k o b Eilersen 1 6 6 9 - 8 3 Arent Berntsen 1670—80 Ditmer Bøfke 1672—81. Af de 32 Mænd J o h a n Høyer 1672—92 Barlholomæus Jensen 1676—77. Blev Borgmester Han s Knudsen Leegaard 1677— . Af de 32 Mænd Iver Casparsen Schøller 1679—88. Havde været Borgmester paa Kristian shavn Bendix Meese 1680—88 Peter Motzfeldt 1681—1702. Af de 32 Mænd Claus Sohn 1681—88 Hans Jen sen Stampe 1682—94 Morten Nielsen 1682—96 Lavrids Andersen 1685—1717 J o h a n Drøge 1685—88. Af de 32 Mænd Christen Vestesen 1688 — Claus Iversen 1688. Af de 32 Mænd Søren Nielsen Møller 1688—98 Hans T røner 1688—93. Af de 32 Mænd Jørgen Bøfke 1688—99. Af de 32 Mænd Joh a nn e s Christensen Meller 1692— 1710. Af de 32 Mænd. Blev Borgmester J e n s Pedersen Riber 1693—1709. Af de 32 Mænd Jørgen Sechman 1694—96. Af de 32 Mænd Christian Simonsen 1695 —1723 51 R A A D M Æ N D Nikolaj Burmester 1725—42. Af de 32 Mænd Jen s Lassen 1727—29. Af de 32 Mænd Niels Hendrik sen 1727—43. Af de 32 Mænd. Blev Borgmester Enevold Falsen 1729—43. Blev Borgmester Anthoni Raff 1729—48. Blev Borg mester He rman Henrik Kønneman 1729—49. Blev Borgmester J oh ann e s Wa leu r 1729—50. Blev Borgmester Hans Fog 1731—54. Blev Borg mester Gregorius Nielsen 1731—45 Gabriel Hilman 1731—54. Blev Borgmester Joh a nn e s Edinger 1732—63 Rasmus Kieldsen 1734—37 He rman Lengerken Kløcher 1734—50. Blev Borgmester J o h a n J a ko b Hæseker 1838—70. Blev Borgmester Iver Grøngaard 1739—55 Thom a s Ziemer 1742—55 Rasmus Holm 1745—51. Af de 32 Mænd Steffen Heger 1745—53. Af de 32 Mænd Hans Nikolaj Nissen 1745—70. Blev Borgmester Ab raham Falck 1746—70. Blev Borgmester Hans Holst de Place 1746—70 Jen s Gregersen Klitgaard 1749—55. Af de 32 Mænd Søren Jørgensen 1749—58. Af de 32 Mænd J o h a n Frederik Holmsted 1749—73. Blev Borgmester J o h a n Diderich Bechinan 1 7 5 1 -7 5 David J oh a n Berenlz 1755—57. Af de 32 Mænd Hans Munch 1755—60. Af de 32 Mænd J o h a n Christoph Willebrand 1759 -81 . Af de 32 Mænd Andreas Jensen Storp 1759—82. Af de 32 Mænd. Blev Borgmester Peter Gasse 1760—82. Af de 32 Mænd F rederik Liunge 1761—78. Af de 32 Mænd Joh an Peter Suh r 1761—71. Af de 32 Mænd. Blev Borgmester Gerhard Hofgaard 1763—82. Blev Borgmester Vilhelm Borneman 1766—71 Andreas J oh a n Andresen 1766—67. Af de 32 Mænd Mathias Lunding 1768—71. Blev Syndicus i Struensees Magistrat, derefter Borgmester Morten Munch 1770—89. Af de 32 Mænd. Blev Borgmester Ballhazar Schiøtt 1770—93. Blev Borgmester Peter Rudolf Wand le r 1771—72 Svend Købke 1771 -87 . Af de 32 Mænd Hans Christian Bech 1771—81. Af de 32 Mænd Mathias Jørgensen Hundevadt 1771—92. Af de 32 Mænd Jørgen Thu lstrup 1771—93. Af de 32 Mænd. Blev Borgmester Frederik Fædder 1772—82 Didrik Beckman 1776—90. Af de 32 Mænd Christen Waage 1776 —91. Af de 32 Mænd
Made with FlippingBook