KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

L I C I T A T I O N S F O R H O L D gære mulige for lave bud udskudt, og såfremt bygherren ikke ville af­ finde sig hermed, skulle sagen afgøres i henhold til de af kommissionen foreslåede og af Handelsministeriet godkendte »Normer for behandling af strid om udskydning af tilbud ved licitation«, der indeholdt nærmere regler for nedsættelse af beregningsudvalg, som skulle afgøre, om en udskydelse var berettiget eller ikke. Såfremt en bygherre ikke forud for en licitation ville forpligte sig til at rette sig efter de nye bestemmelser, havde organisationen ret til at foretage forhåndsregulering eller til at forbyde, at der afgaves tilbud. Ligeledes til at indregne udregningsvederlaget i prisen. I marts 1946 tiltrådte Handelsministeriet kommissionens betænkning, og Priskontrolrådet pålagde derefter de organisationer, hvis love og ved­ tægter indeholdt aftaler om regulering af tilbud etc., at ændre disse så­ ledes, at de kom i overensstemmelse med de forskrifter, der var angivet i kommissionens betænkning. Dette skete for laugets vedkommende på den ordinære generalforsamling den 30. april, og de ændrede licitations­ bestemmelser blev derefter anmeldt til Priskontrolrådet og sat i kraft fra 1. september 1946. Da organisationerne efter den nye ordning i hvert enkelt tilfælde skulle opfordre bygherren til at følge de nye licitationsregler, blev der i dette øjemed af Håndværksrådet udarbejdet en såkaldt »bygherre­ erklæring«, i henhold til hvilken bygherren skulle forpligte sig til at be­ tale udregningsvederlag og til at følge de nye udskydningsregler. Disse nye bygherreerklæringer blev imidlertid absolut ingen succes. En opfordring fra Håndværksrådet til statslige og kommunale myndig­ heder om generelt at tiltræde bygherreerklæringen, således at denne kunne undgås ved de enkelte licitationer, gav så godt som intet resultat, hvilket måtte forekomme ganske urimeligt, eftersom disse myndigheder alle havde været repræsenteret i licitationskommissionen og tiltrådt be­ tænkningen. Nogle forbeholdt sig at tage stilling i hvert enkelt tilfælde, medens andre sagde blankt nej. De fleste større boligselskaber stillede sig dog positivt. Denne holdning fra bygherreside medførte, at man i vid udstrækning fremdeles måtte arbejde efter de gamle regler med udregningsvederlag indregnet i tilbudet og forhåndsreguering. En af grundene til modviljen fra bygherreside over for erklæringen kunne måske søges i dens noget ensidige form, idet den alene forpligtede bygherren. For at få rettet på dette forhold optoges i 1949 forhandlin