KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R d) Januar-pristallet, der var opgjort til 145, omregnedes til 100, og der reguleres herefter for hver 3 points udsving i pristallet med 30 øre pr. time. Forhandlingerne med jord- og betonarbejderne i h. t. aftalen fra for­ året 1971 fortsattes, men sluttede i marts 1972, uden at det var lykkedes at opnå enighed. Den 21. april 1972 vedtog Folketinget forskellige ændringer i reg­ lerne om sygedagpenge i henhold til loven om den offentlige sygeforsik­ ring, således at den maksimale dagpengeunderstøttelse for forsørgere fra 1. april 1972 forhøjedes til 106 kr. pr. dag og den hidtidige begræns­ ning på 80% af lønnen ændredes til 90% . Med virkning fra l.maj 1972 forhøjedes endvidere arbejdsgiverbidraget til dagpengefonden fra 11 øre til 19 øre pr. time og lønmodtagerbidraget fra 5 V 2 øre til 9 V i øre pr. time. Den 7. juni 1972 vedtog Folketinget en ny lov om dagpenge ved syg­ dom. Loven træder i kraft den 1. april 1973. De karensdage, som hidtil har været gældende, bortfalder, og arbejdere bliver herefter med hensyn til løn under sygdom omtrent ligestillet med funktionærer. De første 5 uger af en sygdomsperiode skal dagpengene betales af arbejdsgiveren, medens udgifterne herefter udredes af en ny dagpengefond. For visse grupper af arbejdsgivere skulle der fastsættes regler om, at de kan fri­ gøre sig for forpligtelsen til at udbetale dagpenge i de første 5 uger mod indbetaling af et bidrag til dagpengefonden. Midlerne til fonden skal delvis tilvejebringes ved et bidrag fra samtlige skatteydere på 1% af den såkaldte »skalaindkomst«. Der var fra arbejdsgiverside megen betænkelighed ved gennemførel­ sen af denne lov, idet man fandt, at de kommende udgifter til ordningen var ganske uoverskuelige.

Murersvenden fra Adelgade.

Made with