KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

A R B E J D S F O R H O L D • O V E R E N S K O M S T F O R H A N D L I N G E R demonstrationer mod regeringsindgrebet og uro på arbejdspladserne, som dog i det væsentlige var overstået i løbet af nogle få dage. Ved overenskomstforhandlingerne i 1958 var kardinalpunktet fra ar­ bejderside atter kravet om nedsættelse af arbejdstiden. Forhandlingerne gik i stå, men blev genoptaget, efter at der havde været kontakt med regeringen, og den 15. marts 1958 fremsatte forligsmanden forslag om en 3-årig forlængelse af overenskomsterne. I løbet af denne periode skulle arbejdstiden nedsættes fra 48 timer til 45 timer pr. uge med løn­ kompensation. Reduktionen skulle som hovedregel ske med 1 time ugentlig hvert år i overenskomstperioden, men der var adgang til at gennemføre arbejdstidsnedsættelsen på anden måde, hvis parterne var enige derom. For murerfagets vedkommende vedtog man at gennemføre hele reduktionen af arbejdstiden på én gang med 3 timer pr. uge pr. 1. marts 1959 og med weekend om lørdagen fra kl. 12,30. I årene 1958-59 havde der af 2 nedsatte udvalg været arbejdet med en revision og modernisering af murersvendenes priskurant. Gennem­ førelsen heraf, der var meget omfattende og tidkrævende, trak ud helt hen til den næste overenskomstsituation, før udvalgene fik afsluttet deres arbejde. Den 20. februar 1961 drøftede laugets bestyrelse de nye forslag med laugets udvalg. Bestyrelsen fandt, at 1. del (murerafsnittet) var acceptabelt, men at 2. del (de øvrige afsnit) på visse punkter tilsyne­ ladende lå noget over det niveau, man var kommet til på grundlag af en lang række undersøgelser og beregninger. Ved et møde den følgende dag med Murersvendenes Fagforening gjorde bestyrelsen rede for lau­ gets standpunkt og meddelte, at man gerne ønskede en måneds respit til yderligere undersøgelser og forhandlinger. Fagforeningen fastholdt imidlertid, at den ikke kunne gå med til yderligere udsættelse af disse, der havde været stillet i bero, medens udvalgene arbejdede, og fremsatte resultatet af udvalgsforhandlingerne som officielt ændringsforslag med visse forhøjelser til murerafsnittet. Den 27. februar indkaldtes parterne til møde hos forligsmanden, hvor fagforeningen insisterede på optagelse af realitetsforhandlinger på grundlag af udvalgenes priskurantforslag og stillede lauget over for følgende ultimatum: 1) Lauget skulle med det samme skrive under på den nye priskurant, således som den forelå fra udvalgenes side, eller 2 ) forhandling yderligere 1 måned, men sådan, at forslaget skulle gælde, hvis enighed ikke opnåedes.