KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

S e t . A n n æ P l a d s 7 Set. Annæ Plads 7 er et af Amalienborg-kvarterets gamle patricier­ huse, der, indtil det i 1928 blev købt af Københavns Murer- og Sten- huggerlaug, i et lille halvt århundrede havde tilhørt den Treschowske slægt. D e t var dengang, adskillige af de store gårde i Bredgade og Ama- liegade var vinterbolig for adelige godsejere, der i stråleglansen fra Amalienborg tilbragte de mørke måneder i hovedstaden med at gå på visitter, dyrke selskabelighed i stor stil og overvære premiererne i D et kgl. Teater. »Landet og endog dets borgerlige hovedstad var. endnu ikke frigjort for den tid - udtaler Otto Rung - da slægter og stamhuse rådede over riget, og da junkervæsenet bestemte smag og takt i en række førende saloner, der alle drejede sig rundt om et enevældigt hof«. Beboerne af laugets hus har næppe dannet nogen undtagelse, men i øvrigt er det ganske mærkeligt, at dets bygherre ikke desto mindre var en murermester ved navn N iels Rasmussen Engerslev, medens nabo­ huset nr. 9 skyldtes tømmermesteren Peder Rasmussen. Grunden, de to huse ligger på, var oprindelig en del af det store have­ areal, der havde hørt til det lille lystslot Sophie Amalienborg, som, efter at have eksisteret i kun 16 år, den 19. april 1689 gik op i luer, da der under en operaforestilling i en interimistisk tilbygning af træ var gået ild i nogle enebærtræer og buske, der tjente som kulisser. Tabet var stort! Foruden at slottet gik tabt, mistede ved den lejlighed ca. 180 men­ nesker af det indflydelsesrige og velhavende københavnske borgerskab livet, og de scener, der udspilledes i den brændende bygning, for at man kunne slippe ud, gjorde på datiden et uudsletteligt indtryk, »ti der var fast ingen fornem familie eller hus i Kjøbenhavn, som jo måtte beklage eller begræde sine pårørende og for dem anlægge sorg«, hed det. Efter branden udarbejdede Ole Rømer på foranledning af Christian V i 1690 en plan til arealets ordning og regulering, og i forbindelse her­ med blev der dels for at afvande det, dels som begrænsning udgravet en 30 alen bred og 5 alen dyb grøft langs Bredgade og Set. Annæ Plads. I stedet for det nedbrændte slot påtænktes det endvidere på grunden at opføre et nyt stort kongeslot, hvortil der også udarbejdedes forskellige projekter, og når planen ikke virkeliggjordes, skyldtes det næppe man­ gel på lyst, men derimod økonomiske vanskeligheder foruden forholdet til Sverige, der i disse år stadig forværredes. Imedens lå tomten øde og ubebygget hen, og først efter afslutningen af D en store nordiske Krig