KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

B y e n s a n d e n B r a n d 1 7 9 5 o g L a u g s h u s e t i S e t . P e d e r s S t r æ d e

Endnu i slutningen af 1700-tallet synes håndværkerstanden som hel­ hed betragtet ikke at have været særlig anset, skal man tro en udtalelse, Rasmus Nyerup år 1800 citerer i sit værk om København: »Vore hånd- verksmænd ere alle dyre, arbejde langsomt, og, det som er det værste, de arbejde som oftest slet og uden smag. Vore håndverksfolk ere ikke så arbejdsomme som de engelske eller så sparsomme som de hollandske og tydske, det er derfor ingen under, at de ikke kan holde pris med fremmede. - Deres opdragelse - hedder det videre - bliver som oftest meget forsømt. I skolerne lære de måske at skrive og regne, og det tidt slet nok, som man kan see af de regninger, de skrive. I læreårene bruges de ofte mere til at gåe ærinder og være alle mands dreng i huset end at sidde på verkstedet. D e lære ikke at tænke ved det de tage sig for, men efterabe blot hvad de see mesteren gjør. D e have intet begreb om teg­ ning og perspectiv. - A lle modeller og mønstre til alle mulige vare må vi lade komme udenlandsfra. Godt og vel om vore håndverksfolk for- ståe at abe dem efter. Opfinde noget giør de aldrig«. Utvivlsomt har der været en kerne af sandhed i dette udsagn, selv om det nok er noget overdrevent, for genopbygningen efter byens anden brand 1795 viste dog, at den københavnske håndværkerstand ikke var slet så udygtig, som Nyerup antyder. Ilden, der hærgede København fra den 5 .- 7 . juni 1795 , opstod i et skur i Dellehaugen - marinens oplagsplads for tømmer - på Gammel­ holm, hvor datidens orlogsværft var beliggende, og skønt situationen fra første færd synes faretruende nok, nærede man dog den største tillid til brandvæsenets effektivitet, som det fremgår af en udtalelse, justitsråd, rådmand C. Pontoppidan i juli 1794 havde fremsat i anledning af Chri- stiansborgs brand nogle måneder forud, at »man kan nu tillidsfuldt tro og håbe, at på grund af de kraftige foranstaltninger, brand- og vand­ kommissionen har truffet med sprøjte- og vandvæsens anstalter, med politi-administrationens driftige inkvisition over brændbare varers til­ børlige opsigt, item vægtervæsenets beopagtning, den omstændighed, at fast alle bygninger ere grundmurede - så tør man håbe tillidsfuldt, at ingen extraordinair farlig og langvarig ildsvåde skal kunne indtræde«.