KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

S V U N D N E T I D E R bygningskommission. Først gjaldt det imidlertid om at få den økonom i­ ske baggrund for genopførelsen bragt i orden og fremskaffet de nødven­ dige bygningsmaterialer. Brandlidte kunne derfor få tilladelse til at bryde kalk på Saltholm og ret til afgiftsfri indførelse af bygningsmate­ rialer. Desuden fritoges de i 10, 15 eller 20 år for en række ejendoms­ skatter, dog med undtagelse bl. a. af lygte- og sprøjteskat samt renova­ tionsafgift. D et var tillige et led i ønsket om at fremme byggeriet mest muligt, at det blev overdraget et af bygningskommissionens medlem­ mer, arkitekten Johan Cornelius Krieger, at udarbejde tre mønsterteg­ ninger til borgerhuse af forskellig størrelse, der blev udgivet samlet i et lille hefte, som enhver frit kunne betjene sig af. For murerne blev genopbygningen en vanskelig periode at komme igennem. E t overmenneskeligt arbejde blev lagt på deres skuldre, idet lauget 1. januar 1729, som nævnt, kun talte 14 mestre, der beskæftigede 157 svende og 45 drenge, og selv om deres antal i juni var steget til 19 mestre og 298 svende, forslog det dog langtfra. Ganske vist slækkedes kravet om, at husene skulle være grundmurede, idet der allerede den 3. maj efter indstilling fra bygningskommissionen blev udstedt en kon­ gelig anordning om, at baghuse måtte bygges af bindingsværk på den betingelse, at et grundmuret forhus ud til gaden opførtes »inden en vis tid«. Resultatet blev, at der rejstes en mængde baghuse af bindingsværk, »høje svovlstikkehuse, som kan overspyde den ganske stad, så snart de kommer i brand«, og at man indtil videre lod hånt om opførelsen af de grundmurede forhuse. »Aldrig har sten, træ og kalk været billigere i København«, sagde man, uden at det dog fremmede genopbygningen nævneværdigt, og først da det i januar 1731 blev tilladt enhver frit at vælge mellem at bygge grundmurede huse og huse af bindingsværk, kom der gang i byggeriet, hvortil imidlertid også bidrog oprettelsen af Kjøbenhavns Brandforsik­ ring den 31. januar 1731 og en tilladelse til i hertugdømmet Slesvig enten ved egne skibe »at lade afhente, så og af de her ankommende skibe kiøbe så mange af de behøvende sorter muur- og tagstene, som de til deres bygninger behøve . . . « . For så vidt skulle alt nu være i orden, men ikke desto mindre var util­ fredsheden blandt murerlaugets mestre stor. D a antallet af murere var for lille i forhold til den opgave, de var stillet overfor, og fordi »der især blandt murerne og tømrerne findes mange, der ej tilbørlig forstå det arbejde, de påtage sig«, havde generalpostamtet i juni 1729 fået en kon-