KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug_1923-1948

ARBEJDSFORHOLD OVERENSKOMSTFORHANDLINGER

I Begyndelsen af 1920’erne var Forholdene mellem Arbejdsgivere og Arbejdere kendetegnet af Efterkrigstidens Vanskeligheder. Løn­ ningerne havde i Efteraaret 1920 naaet Toppunktet, og næste Aar var Omslaget kommet. Den store Erhvervskrise meldte sig, Pristallet begyndte kraftigt at falde, og ud fra disse to Forudsætninger kræ­ vede Arbejdsgiverne Lønreduktioner. Inden for de københavnske Byggefag kom der Arbejdsløshedstider, og nye Overenskomster op- naaedes først, efter at der var afgivet Lockoutvarsler fra Mester­ organisationernes Side. Det syntes at knibe for Arbejderne at forstaa, hvad Tiden maatte føre med sig i Retning af Tilpasning mellem Løn­ ninger og Fagets Indtjeningsmuligheder. Hertil kom, at yderliggaa- ende syndikalistiske Urostiftere ophidsede til ulovlige Strejker. I 1921 var de gamle Priskuranter udløbet den 1. Februar; men først efter at der var varslet Lockout fra den 2. Maj, naaede man i Slutningen af April til nye Overenskomster, der skulde gælde til næste Aar. I Foraaret 1922 var der henved 3 Maaneders Lockout, inden Byggefagenes Fagforeninger tiltraadte den Forlængelse af Pris­ kuranterne for 1 Aar, som De samvirkende Fagforbund og Arbejds­ giverforeningen var blevet enige om den 4. April. I Henhold til de nye Overenskomster skulde der i August foretages en Regulering af Lønningerne efter Statistisk Departements August-Pristal, medmin­ dre man inden 1. August 1922 enedes om Forlængelse yderligere 1 Aar; i saa Fald skulde Augustreguleringen udskydes til Februar 1923. Da Tiden kom i Juli 1922, hvor der skulde tages Stilling til dette Spørgsmaal, ønskede Murerlauget Forlængelse, men Murersvendenes