KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug_1923-1948

68

Laugets Historie ved offentlige Licitationer for Stat og Kommuner frafaldt Pristil­ lægget og gik bort fra den hidtidige »mekaniske« Regulering; denne skulde fremtidig finde Sted paa Grundlag af en ved Laugets Foran­ staltning foretaget Udregning, og det Tilbud, der laa nærmest ved denne, skulde være billigst ved Licitationen. Ogsaa uden for Lauget havde der nu i en Aarrække været arbej­ det meget med Licitationsforholdene. Mange Organisationer havde indført Regler i Lighed med Laugets og i mange Tilfælde med disse som Mønster. I det store og hele kunde man sige, at Spørgsmaalet var klaret for Organisationernes Vedkommende; der var blot det i Vejen, at en officiel Anerkendelse af Bestemmelserne fra det Offent­ lige ikke forelaa, omend Lauget for sit Vedkommende havde faaet Domstolenes Kendelse for, at de trufne Foranstaltninger var lovlige. Imidlertid blev Sagen taget op fra det Offentliges Side i Slutnin­ gen af 1943. Flandelsministeriet nedsatte den 21. December en Kom­ mission »til at undersøge de Fremgangsmaader, der almindelig an­ vendes ved Afgivelse af Tilbud ved offentlige og bundne Licita­ tioner, og til at komme med Forslag til en Ordning af de herhen- hørende Spørgsmaal gennem Lovgivning eller paa anden Maade«. I Kommissionen, der oprindelig bestod af 26 Medlemmer, var Pro­ fessor, Dr. jur. Kristian Sindballe Formand, og der sad i øvrigt Re­ præsentanter for en Række Ministerier og andre Myndigheder samt Organisationer med Tilknytning til Byggeri. Af denne store Forsam­ ling var imidlertid kun 3 Plaandværkere, men det lykkedes ved Kommissionens første Møde Oldermand Eising som Haandværks- raadets Formand at faa indvalgt yderligere 4 Haandværkerrepræ- sentanter, og et mindre Arbejdsudvalg blev nedsat. I en lang Række Møder behandledes alle de forskellige Problemer, idet man som Arbejdsgrundlag ved Forhandlingerne benyttede Lau­ gets Licitationsbestemmelser, og i Foraaret 1945 var man naaet saa vidt, at der kun stod tilbage at løse Spørgsmaalet om Formen for selve Tilbudsreguleringen, idet Kommissionen vel kunde anerkende denne i Princippet, men ønskede Garanti for, at der blev reguleret rigtigt. Kommissionens Formand havde foreslaaet, at Uoverensstemmel