KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug_1923-1948

Laugets Licitationsforhold 43 kan gennemføres med meget ringe eller slet ingen Fortjeneste, ja, maaske endog giver direkte Tab, hvilket fra et organisationsmæssigt Synspunkt maa betragtes som ganske forkasteligt. Det har da været Mesterorganisationernes Opgave dels over for Bygherrerne at tilstræbe en saa stor Ensartethed som muligt i Ud­ budsbetingelserne, og at disse udformes saaledes, at Rettigheder, Plig­ ter og Ansvar fordeles paa en rimelig Maade, dels inden for Organi­ sationernes egne Rammer at udrydde Licitationsvildskud og udar­ bejde Regler, som uden at begrænse den enkeltes Handlefrihed mere end nødvendigt kan gavne Medlemmerne som Helhed og dermed skabe sunde Licitationsforhold. Om dette Arbejde inden for Lauget skal nærmere berettes i det følgende. Allerede saa tidligt som i 1888 nedsatte Indenrigsministeriet en Kommission under Forsæde af Arkitekt, Etatsraad F. Meldahl til Undersøgelse af Spørgsmaalet om Anvendelse af Licitation ved Sta­ tens Byggeforetagender samt andre i Lorbindelse dermed staaende Forhold. Lauget fremsatte Andragende om, at Kommissionen ud­ videdes med nogle Bygningshaandværkere, for at begge i Sagen in­ teresserede Parter kunde være repræsenterede; alternativt anmodede man om, at der maatte gives Laugets Bestyrelse Lejlighed til at gøre sig bekendt med Kommissionens Betænkning, inden denne eventuelt blev antaget som Norm. Ministeriet foretrak den sidste Lorm og an­ modede Lauget om at udpege to Mænd til at træde i Forbindelse med Kommissionen. Bestyrelsen valgte hertil S. P. Beckman og Carl Kruse. Kommissionens Betænkning af 29. August 1889 gik ud paa, at Licitation som Hovedregel bør anvendes ved Statens Arbejder, selv om Fremgangsmaaden i visse Tilfælde kunde være mindre heldig. Der fastsattes endvidere visse Normer for selve Arbejdets Udbydelse og Udførelse, hvilke Normer kom til at danne Grundlaget for de se­ nere »Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer« af 1915. Kort efter Aarhundredskiftet blev Licitationsspørgsmaalet taget op paa ny. I 1905 nedsatte Fællesrepræsentationen for dansk Haand- værk og Industri et Udvalg desangaaende, og Carl Schiøtz blev