KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug_1923-1948

Laugets Historie Mennesker og Stceder slettedes. En sondret Verden aander tungt mellem Støvet af smuldrende Ruiner. Det, der var bygget op med møjsomt Slid stædigt, igennem Seklers tunge Skriden, styrted’ i Grus, og Bragets dybe Rædsel rystede Verden. Bragene blev hædret! Vi gi’r i Dag en gylden Kæde bort, gi’r den til een, der bærer den for mange, ikke blot dem, der lever. De, der er gemt i Tidens Mørke, er ikke glemt; de mindes ved Kædens Hæder! Og den kan bæres uden Græmmelse. Bag den er Flid og gode Hænders Føje. Arbejdets sejge Taalmod er dens fineste Karat. Bær den med Stolthed over Brødres Virke! Bær den med Viden om, at den ogsaa forpligter,

1 30

ikke til blodig Daad eller grum Udslettelse. Den er os et Pant paa Fred, et Tegn paa Slid og Møje, en Manen til daadtung Higen, den, vi Danske lønligt bærer i vore Hjerter, og som forjætter os alt!

og sluttede saaledes: »Værdige Oldermand! Træd frem for aaben Lade ogmodtag paa denneDag vor Gave.« ViceoldermandW. Poulsenhængte derefterKædenomOlderman- densHals med følgendeOrd: »Modtag denneKæde og bær den som et Tegn paa den Højagtelse og Kærlighed, somalle Laugsbrødrene har til vort Laug.« Oldermanden takkede i smukke Ord for Kæden og sluttede med et Leve for Fædrelandet, hvorefter man sang »Der er et yndigt Land«.