KøbenhavnsMurerOGStenhuggerlaug_1923-1948

128 Laugets Historie hvide Sal, hvor Laugsbrødrene modtog demstaaende. Her bød Ol­ dermandErnst JensenVelkommenog anmodede Bisidderne omefter gammel Skik at aabne Laden, der i Dagens Anledning var placeret foran Talerstolen. »Du danske Mand, af al dinMagt« blev afsunget, og Olderman­ den gav derefter et Resumé af Laugets 325-aarige Historie. Han omtalte Forholdene omkring Laugets Stiftelse i 1623 og den første Skraa, hvoraf Skuespiller ved Det kgl. Teater Svend Methling op­ læste et Uddrag, samt gjorde Rede for de skelsættende Begivenheder i Laugets Historie gennemTiderne. Oldermandensluttede sinTale med atforeslaa, at man i et Øjebliks StilhedmindedesdeMænd, der var medvirkende ved vort gamle Laugs Stiftelse for 325 Aar siden. Yngste Bisidder, Murermester Fritz G. Eisensøe, traadte nu frem og udtalte, at der i Anledning af Jubilæet vilde blive indviet engyl­ denKæde, der skulde bæres af Oldermanden ved højtidelige Lejlig­ heder. Han fortsatte: »De Ord, der skal siges, forinden vi hædrer vort Laug, har vi bedt Kunstens Mænd omat forme og tolke.« Skuespiller Svend Methling fremsagde derefter følgende Recitativ (forfattet af Cai M. Woel): Et Sted i Tidens Mørke stod en Mand,

som Fædrelandet kaldte paa i Farens Stund. Han tøved’ ikke, skønt hans Aar var mange, og mødte Venners Tvivl med rene Ord: — Hvorfor er vi for Herremænd at regne, og hvorfor hærer vi de gyldne Kæder, om ikke vi, naar Fædrelandet kalder, skal bruge al vor Kraft mod Rigets Fjender! Dengang blev Kædens hæderstunge Guld givet til Mænd, der brugte Ild og Sværd mod andre Landes Mænd og deres Virke, maaske i Forsvar, for derved grumt at skærme Danmarks Strande. Hvad har vi ikke siden set af Hæder! Storkors med Sværd og Egeløv og andet, givet til Mænd, der satte i System Bombernes Bragen.